23948sdkhjf

Applus Bilsyn åbner tre synshaller

Synsvirksomheden Applus Bilsyn åbner i disse uger synshaller i henholdsvis Taastrup, Faaborg og Kolding.

EKSPANSION Synsvirksomheden Applus Bilsyn er i gang med at klippe snore over ved åbning af tre nye synshaller i Faaborg, Kolding og Taastrup.

- Aftalerne har en strategisk betydning for os, fordi vi i hver by kommer til at dække et nyt geografisk område med en del trafik. Vi glæder os til at rulle vores koncepter ud i lokalområdet og se, hvordan de lokale bilister tager imod dem. Herudover glæder vi os til, at Robert Hartig, Mümin Gavaz og Brian Hansen byder velkommen og kommer til at betjene kunderne i henholdsvis Faaborg, Taastrup og Kolding midtby. Alle tre er dygtige og engagerede personer med fokus på at levere kvalitet til kunderne, siger Per V. Rasmussen, adm. direktør, Applus Bilsyn.

Applus Bilsyn åbner i det nordlige Faaborg hos Opel på Telemarken 2-4. I Taastrup ligger synshallen i forlængelse af bilhuset Au2vest på Rugvænget 33, mens Applus Bilsyn i Kolding midt placeres hos Aunsbjerg Biler på Platinvej 3.

Områder med meget trafik

Alle tre åbninger er interessante, og nok især synshallerne i Taastup og Kolding, som i kraft af deres indbyggertal og infrastruktur, rummer et stort potentiale, skriver Applus Bilsyn i en pressemeddelelse.

- Høje Taastrup, og herunder Taastrup, har 50.000 indbyggere, herudover ligger vi ved de store ringveje ud mod Roskilde og ind mod København eller sydpå mod Køge, hvor der dagligt kører tusindvis af bilister frem og tilbage. Samlet medfører det en enorm biltrafik i området og potentielt set et sundt marked at drive bilsyn i. Vi er meget begejstrede for åbningen og glæder os til at servicere kunderne, siger Per V. Rasmussen. Han fortsætter:

- Vi har allerede to synshaller i Kolding i nord og syd. Kolding by har 60.000 indbyggere, og den nye afdeling åbner i midtbyen ved Kolding Storcenter og Bauhaus, herudover ligger vi side om side med IKEA, City2, Bilka, thansen og de store ringveje mod nord og syd. Også her kører tusindvis af bilister hver dag frem og tilbage, tilføjer han.

Ifølge Per V. Rasmussen får kunderne i de tre nye byer bl.a. gavn af Applus Bilsyns hurtige bookingsystem, et kvalitetsbedømmelsessystem der gør det muligt for de lokale bilejere at se andre kunders bedømmelser af den lokale synshal, nye synsprodukter samt en Drive In, så man ikke behøver at booke tid i forvejen.

Applus har omkring 145 synshaller eundt om i landet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125