23948sdkhjf

Opdateret it-system letter lakerernes arbejdsflow

AkzoNobel’s Mixit er mere end kun en farverelateret software.

UDVIKLING Den seneste opdatering af lakleverandøren AkzoNobel’s digitale farverelaterede software Mixit tilbyder personvogns- og storvognslakerere nye fordele og egenskaber, som forøger arbejdsflowet for lakereren, og giver nye funktioner for værkstedsledelsen. Det lover store hollandske AkzoNobel, der står bag globale lakmærker som Sikkens, Dulux, International og Interpon.

Mixit tilbyder en digital farveløsning, der hjælper lakerere til hurtigere og mere akkurat at udføre lakreparationsarbejdet og få mere værdifuld indsigt i deres forretning, idet AkzoNobel kan levere nye farverecepter og fordele direkte “real time" via skyen, så lakererne altid er opdateret.

Siden introduktionen af den sky-baserede Mixit udgave i 2017 er systemet konstant blevet videreudviklet af AkzoNobel’s team af farveeksperter og teknikere til at kunne levere hurtige og præcise søgeresultater. Den global farvedatabase giver direkte adgang til mere end to millioner farverecepter, og flere kommer til hver dag.

Værkføreren kan for eksempel få information om materialeforbruget igennem arbejdsordren til kalkulation af omkostningerne pr. reparation. Informationerne kan findes på pc og alle mobile enheder, og en lakerer kan dele kunde-farverecepter igennem skyen og indhente viden fra kollegaer fra andre lokaliteter. Alle data og software opdateres konstant, hvilket sparer tid i forhold til tidligere tiders manuelle opdateringer.

Desuden er Mixit integreret med AkzoNobel’s farvemåler - Automatchic Vision - og en smart vægt for en nem og problemfri proces.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.112