23948sdkhjf

Se listen: Sådan scorer bilforhandlere i troværdighed

Årets troværdighedsanalyse er klar – sådan fordeler brancherne sig.

Hvert år laver kommunikationsbureauet Radius CPH, på baggrund af tal fra Epinions danmarkspanel, en analyse af udvalgte faggruppers troværdighed blandt befolkningen. Listen kan du se nederst i artiklen.

Traditionelt ligger sundhedsarbejdere i top, mens politikere scorer lavest på skalaen, der går fra 1 til 5, hvor 5 er det højeste.

Også bilforhandlere er at finde i bunden af listen, og det overrasker Charlotte Brix Andersen, chef for medlemsservice, forretningsudvikling og kommunikation i AutoBranchen Danmark.

- Det er lidt overraskende, at bilforhandlere bliver ved med at ligge i bunden af undersøgelsen. Det er svært at forklare, især når man tænker på, hvor vigtig kunderelationen er. Rigtig mange bilforhandlere sælger bil til de samme familier og kunder igen og igen. Det sker jo, fordi folk er glade for deres lokale forhandler, som mange har en længerevarende relation til, udtaler hun til Motor-magasinet.

- Når man ser på de andre faggrupper på listen, har mange bilforhandlere mere langvarige kunderelationer end nogle af de andre faggrupper har på listen. Så den bedste forklaring er måske, at der er nogle få, som ødelægger det for flertallet. Det kunne være interessant at komme spadestikket dybere i undersøgelsen, så man kunne få svaret på, hvorfor billedet ser sådan ud, tilføjer hun.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109