23948sdkhjf

For få heste under motorhjelmen

Er der tale om en mangel, hvis det angivne antal hestekræfter ikke stemmer overens med virkeligeheden

MOMENT For nogle mennesker betyder det meget, at deres bil har så og så mange hestekræfter eller at den kan accelerere fra 0-100 på meget få sekunder.

Sådan har de fleste måske nogle særlige præferencer, når de køber ny eller brugt bil. Men hvad nu hvis det viser sig, at den købte bil ikke kan levere de præstationer, som er lovet i markedsføringsmaterialet, er det så en mangel?



Vi har jo set sager om brændstofforbrug og senest om rækkevidde på en opladning for en el-bil, altså forhold som i et vist omfang er afhængige af brugerens kørselsmønster.

Accelerationstiden fra 0-100 kan også være afhængig af førerens formåen. Men hvad så med faktuelle oplysninger såsom antal HK og antal Nm - altså det såkaldte drejningsmoment.

Ankenævnet har fået forelagt en sag, hvor stridspunktet var om bilen levede op til de lovede specifikationer, og - skulle det vise sig - om man overhovedet kunne blive enige om, hvorledes målingerne skulle foretages, og hvad de viste. Er det f.eks. tilstrækkeligt at den kan accelerere på de lovede tider, når den ikke har de lovede antal HK ?

En kunde havde købt en få måneder gammel Opel Insignia 2,0 T County Tourer 4x4 for 507.000 kr. Bilen var opgivet til at have 260 HK og et moment på 400 Nm.

Køber målte bilen

Ifølge køberen var bilen målt på et 4x4 rullefelt, hvor målingen viste, at den havde 183 HK og 390 Nm. Det klagede han over, men blev afvist med, at bilen var speciel og ikke kunne måles på det pågældende rullefelt.

Den kunne, ifølge fabrikanten og importøren, kun måles på vejen, og ifølge importørens målinger kunne den accelerere fra 0-100 på den opgivne tid.

Det var ifølge importøren synonymt med, at den også havde den opgivne motoreffekt. Ifølge fabrikanten kunne effektmålingen ikke foretages på et rullefelt. Køberen fastholdt at bilen ikke levede op til de opgivne specifikationer, uagtet han dog også accepterede, at den overholdt de opgivne accelerationstider. Sagen kom derfor i Ankenævnet.

Der blev til brug for sagen foretaget en sagkyndig undersøgelse af bilen. Undersøgelsen var meget grundig, idet den sagkyndige også skulle tage hensyn til, at fabrikanten havde fastholdt at effektmåling kun kunne foretages ved en vejprøve og ikke på rullefelt.

Den sagkyndige foretog derfor målinger både på vej og på rullefelt og sammenholdt disse målinger. Hans delkonklusion var, at der ikke var forskel på det, der blev målt på henholdsvis vej og rullefelt.

Kun 210 HK

Bilen kunne accelerere fra 0-100 på den opgivne tid. Effekten på rullefelt blev imidlertid målt til kun 210 HK og 380 Nm, hvilket specielt for HK var noget under det opgivne, faktisk mere en 20%.

Den sagkyndiges videre konklusion var imidlertid interessant. Hans konklusion var ud fra en række tekniske og teoretiske beregninger, at der i princippet ikke var noget til hinder for, at motoren ville kunne nå den opgivne effekt på 260 HK. Imidlertid var motorstyringen konstrueret således, at effekten blev begrænset, måske for at optimere brændstofforbrug og reducere slitage, men det medførte at effekten på rullefelt kun blev de målte 210 HK.

Den sagkyndiges hovedkonklusionen blev derfor, at bilen var i stand til at leve op til de af fabrikanten oplyste præstationer med hensyn til acceleration og brændstoføkonomi. Det var derimod ikke muligt i praksis at opnå den af fabrikanten oplyste effekt, som følge af den strategi fabrikanten havde valgt for bilens motorsoftware.

Det var ikke muligt for den sagkyndige at få oplyst under hvilke omstændigheder det ville være muligt at påvise de 260 HK og 400 Nm. Endelig anførte den sagkyndige, at hvis man forestillede sig, at man ændrede i bilens motorsoftware, for at kunne opnå de 260 HK og 400 Nm, så ville bilen med stor sandsynlighed accelerere hurtigere fra 0-100 km/t end den af fabrikanten oplyste tid.

Uenighed i nævnet

På den baggrund stod nævnet tilbage med en bil, som på vejen kunne præstere det oplyste, men som i den af fabrikanten valgte opsætning alligevel ikke havde de opgivne HK og Nm. Var det så en mangel? For bilens funktion var det jo uden praktisk betydning, da bilen kunne det den skulle, men for klageren var det måske følelsesmæssigt af stor betydning.

Hvis man tror man har købt en bil med 260 HK, som kun har 210 HK, så har man vel ret til at være skuffet. Der foreligger vel også en urigtig oplysning og man kan kun gisne om hvorfor fabrikanten lover 260 HK, når bilen kun har 210 HK, men stadig kan levere de opgivne præstationer. Det ville jo have været mere reelt at oplyse de 210 HK, men måske det ikke ser så potent ud sammenlignet med konkurrerende modeller ? Det forelå der ikke svar på.

Der var ikke enighed blandt nævnets medlemmer. Flertallet fandt, at der forelå en køberetlig mangel, idet det efter den sagkyndiges erklæring måtte lægges til grund, at bilen i praksis kun ydede 210 HK. Der var derfor ikke overensstemmelse mellem det ved købet oplyste og bilens faktiske ydeevne, og derfor forelå der en mangel, uagtet at bilen kunne præstere hvad der var oplyst om accelerationsevne og brændstoføkonomi.

Et medlem dissentierede, da han ikke fandt at der forelå en køberetlig mangel, idet den sagkyndige ikke havde fundet fejl ved motoren, og den i øvrigt levede op til de oplyste præstationer med hensyn til acceleration og brændstoføkonomi.

Konklusionen blev således at bilen var mangelfuld, og at klageren blev tilkendt et forholdsvis beskedent afslag på 10.000 kr.

Overordnet set viser afgørelsen i denne sag endnu engang, at de oplysninger som gives til en forbruger, skal være korrekte, og at det ikke er nok at dele af oplysningerne er korrekte. Tilbage kan man så stå med en undren over fabrikantens valg af faktisk konfiguration af bilen contra de markedsføringsmæssige oplysninger.

Kommenter på artiklen (1)
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.093