For få heste under motorhjelmen
Er der tale om en mangel, hvis det angivne antal hestekræfter ikke stemmer overens med virkeligeheden
Juraklummen går på skift mellem juristerne hos henholdsvis AutoBranchen Danmark og Dansk Bilbrancheråd. Klummerne er udtryk for skribentens egen holdning og deles ikke nødvendigvis af redaktionen. I denne uge skrives klummen af Lars Ellegaard, advokat, Dansk Bilbrancheråd.
MOMENT For nogle mennesker betyder det meget, at deres bil har så og så mange hestekræfter eller at den kan accelerere fra 0-100 på meget få sekunder.
Vi har jo set sager om brændstofforbrug og senest om rækkevidde på en opladning for en el-bil, altså forhold som i et vist omfang er afhængige af brugerens kørselsmønster.
Accelerationstiden fra 0-100 kan også være afhængig af førerens formåen. Men hvad så med faktuelle oplysninger såsom antal HK og antal Nm - altså det såkaldte drejningsmoment.
Ankenævnet har fået forelagt en sag, hvor stridspunktet var om bilen levede op til de lovede specifikationer, og - skulle det vise sig - om man overhovedet kunne blive enige om, hvorledes målingerne skulle foretages, og hvad de viste. Er det f.eks. tilstrækkeligt at den kan accelerere på de lovede tider, når den ikke har de lovede antal HK ?
En kunde havde købt en få måneder gammel Opel Insignia 2,0 T County Tourer 4x4 for 507.000 kr. Bilen var opgivet til at have 260 HK og et moment på 400 Nm.
Køber målte bilen
Ifølge køberen var bilen målt på et 4x4 rullefelt, hvor målingen viste, at den havde 183 HK og 390 Nm. Det klagede han over, men blev afvist med, at bilen var speciel og ikke kunne måles på det pågældende rullefelt.
Det var ifølge importøren synonymt med, at den også havde den opgivne motoreffekt. Ifølge fabrikanten kunne effektmålingen ikke foretages på et rullefelt. Køberen fastholdt at bilen ikke levede op til de opgivne specifikationer, uagtet han dog også accepterede, at den overholdt de opgivne accelerationstider. Sagen kom derfor i Ankenævnet.
Der blev til brug for sagen foretaget en sagkyndig undersøgelse af bilen. Undersøgelsen var meget grundig, idet den sagkyndige også skulle tage hensyn til, at fabrikanten havde fastholdt at effektmåling kun kunne foretages ved en vejprøve og ikke på rullefelt.
Den sagkyndige foretog derfor målinger både på vej og på rullefelt og sammenholdt disse målinger. Hans delkonklusion var, at der ikke var forskel på det, der blev målt på henholdsvis vej og rullefelt.
Kun 210 HK
Bilen kunne accelerere fra 0-100 på den opgivne tid. Effekten på rullefelt blev imidlertid målt til kun 210 HK og 380 Nm, hvilket specielt for HK var noget under det opgivne, faktisk mere en 20%.
Den sagkyndiges hovedkonklusionen blev derfor, at bilen var i stand til at leve op til de af fabrikanten oplyste præstationer med hensyn til acceleration og brændstoføkonomi. Det var derimod ikke muligt i praksis at opnå den af fabrikanten oplyste effekt, som følge af den strategi fabrikanten havde valgt for bilens motorsoftware.
Det var ikke muligt for den sagkyndige at få oplyst under hvilke omstændigheder det ville være muligt at påvise de 260 HK og 400 Nm. Endelig anførte den sagkyndige, at hvis man forestillede sig, at man ændrede i bilens motorsoftware, for at kunne opnå de 260 HK og 400 Nm, så ville bilen med stor sandsynlighed accelerere hurtigere fra 0-100 km/t end den af fabrikanten oplyste tid.
Uenighed i nævnet
På den baggrund stod nævnet tilbage med en bil, som på vejen kunne præstere det oplyste, men som i den af fabrikanten valgte opsætning alligevel ikke havde de opgivne HK og Nm. Var det så en mangel? For bilens funktion var det jo uden praktisk betydning, da bilen kunne det den skulle, men for klageren var det måske følelsesmæssigt af stor betydning.
Der var ikke enighed blandt nævnets medlemmer. Flertallet fandt, at der forelå en køberetlig mangel, idet det efter den sagkyndiges erklæring måtte lægges til grund, at bilen i praksis kun ydede 210 HK. Der var derfor ikke overensstemmelse mellem det ved købet oplyste og bilens faktiske ydeevne, og derfor forelå der en mangel, uagtet at bilen kunne præstere hvad der var oplyst om accelerationsevne og brændstoføkonomi.
Et medlem dissentierede, da han ikke fandt at der forelå en køberetlig mangel, idet den sagkyndige ikke havde fundet fejl ved motoren, og den i øvrigt levede op til de oplyste præstationer med hensyn til acceleration og brændstoføkonomi.
Konklusionen blev således at bilen var mangelfuld, og at klageren blev tilkendt et forholdsvis beskedent afslag på 10.000 kr.
Overordnet set viser afgørelsen i denne sag endnu engang, at de oplysninger som gives til en forbruger, skal være korrekte, og at det ikke er nok at dele af oplysningerne er korrekte. Tilbage kan man så stå med en undren over fabrikantens valg af faktisk konfiguration af bilen contra de markedsføringsmæssige oplysninger.
