ANALYSE Havde regeringen og de politiske partier sat sig i udsigt, at Anders Eldrup ville komme med en klokkeklar anbefaling, der på en og samme tid kunne forene de indbyrdes modstridende hensyn, må de være slemt skuffede.
Anders Eldrup fremlagde mandag sin med spænding imødesete rapport ”Veje til en grøn bilbeskatning,” der skal sikre en grøn omstilling af de danske personbiler. Og her er ikke bare én anbefaling, men hele fire - alle med indbyggede variationer, så det samlede antal forslag snarere er 12.