23948sdkhjf

Regeringen inviterer til forhandlinger om bilafgifter

Regeringen kvitterer for anbefalingerne og vil snarest indkalde til forhandlinger med afsæt i kommissionens anbefalinger.

CHRISTIANSBORG Kommissionen for grøn omstilling af personbiler har i dag afleveret sine anbefalinger til, hvordan der kan komme flere grønne biler på vejene. Regeringen kvitterer for anbefalingerne og vil snarest indkalde til forhandlinger med afsæt i kommissionens anbefalinger.

Bilkommisionen har netop præsenteret første del af sit arbejde for en grøn omstilling af personbiler. Rapporten indeholder forskellige scenarier for, hvordan målsætningen, om at alle nyregistrerede personbiler senest fra 2030 er nul-eller lavemmisionsbiler, bedst kan realiseres, samtidig med at statens provenu på personbilområdet fastholdes.

 - Bilkommissionen har afleveret en grundig analyse af mulighederne for at få flere grønne biler, som jeg glæder mig til at nærstudere. Regeringen ønsker den grønne omstilling. Og eftersom transportområdet står for godt en fjerdedel af de samlede CO2-udledninger, er bilerne et skridt på vejen til at opnå regeringens 70 pct-målsætning i 2030. Men som det med alt tydelighed fremgår af Bilkommissionens rapport, så findes der ingen nemme løsninger, siger skatteminster Morten Bødskov.

 Bilkommissionen har i deres anbefalinger skulle afveje forskellige hensyn, herunder samfundsøkonomiske hensyn, fordelingsmæssige hensyn og klimamæssige hensyn.

 - Det er vigtigt, at vi får tænkt os om og balanceret mange hensyn i det videre arbejde. For rigtig mange er bilen eneste mulige transportform til og fra arbejde, når børnene skal til sport, eller forældrene skal besøges. Derfor skal en grøn omstilling af bilparken gå hånd i hånd med de behov, danskerne har for transport, og det liv der leves i alle dele af Danmark, siger skatteminister Morten Bødskov.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.109