23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Autoleader og Netcolor i handelsaftale

Den nye indkøbsforening bag en række bilhuse, Autoleader, og Lak & Knowhow-netværket Netcolor indgår flerårig aftale om skades- og salgslakeringer på biler.

STYRKELSE Tidligere og nuværende bilforhandlere og bilværksteder for nogle af Danmarks mest populære bilmærker, såsom for eksempel Volkswagen, Skoda, Seat, Nissan og Hyundai, gik i starten af 2020 sammen og dannede en ny forening under navnet Autoleader f.m.b.a.

Foreningens formål er at afsøge markedet for leverandører, der kan bidrage til optimering af indkøbsmuligheder og, ikke mindst, forøgelse af indtjeningen.

Med henblik på disse optimeringer har Autoleader og netværket for autolakerere i Netcolor ApS netop indgået en flerårig samhandelsaftale. Aftalen medfører, at Lak & Knowhow netværket af autolakerere, som lakleverandør Baden Jensen A/S er koordinator for, fremover skal udføre alle Autoleaders medlemmers skades- og salgslakeringer gennem nonprofit selskabet Netcolor ApS.

- Vi mener selv, at vi har lavet Danmarks bedste lakeringsaftale. Med den nye leverandør af lakeringsopgaver er vi sikret et landsdækkende samarbejde, som betyder, at samtlige af vores medlemmer, uanset hvor de er beliggende i Danmark, stort set kan få foretaget alt lakeringsarbejde lokalt, siger Michael Mikkelsen, direktør i Autoleader.

Optimering på flere fronter

Netcolors rolle er at sikre, at Autoleaders medlemmer helt konkret kan opnå en højere kundetilfredshed, indtjeningsevne og brand-værdi. Netcolor sikrer ligeledes, at den samlede proces omkring autolakering håndteres så enkelt og professionelt som muligt, samt at selve lakeringsarbejdet kan foregå lokalt i forhold til Autoleaders medlemmers geografiske placering.

- Vi har en fælles tro på, at det lokale samarbejde kan tilbyde bilejeren en langt højere kvalitet i lakeringsarbejdet og stille Autoleaders medlemmer langt bedre imagemæssigt fremadrettet. Det er den fælles overbevisning, der har ført os sammen, siger Martin Baden Jensen, direktør i Netcolor ApS om samhandelsaftalen, og fortsætter:

- Vi glæder os over at kunne tilbyde alle Autoleaders medlemmer topprofessionelle lakeringsmuligheder på lokalt plan, samt at tilbyde dem den fulde servicepakke, som naturligvis medfølger i samarbejdet med Autoleader - herunder takseringsoptimering for både plade og lak, procesoptimering i samarbejdet mellem pladesmed og maler, og naturligvis et gnidningsfrit workflow gennem processtyringsapplikationen, eflow.

Michael Mikkelsen understreger endvidere, at de ikke kun handler om, at priserne er konkurrencedygtige.

Service, garanti og kvalitet

- Det handler i høj grad også om den høje service, garanti og kvalitet, som vores medlemmer opnår via samarbejdsaftalen - det er mindst lige så vigtigt for os. Vi er af den overbevisning, at samtlige af vores medlemmer får stort udbytte af et samarbejde med Netcolor og samtidigt bliver optimeret på både plade- og lakarbejdet.

Hvor lang tid samhandelsaftalen løber, holder Autoleader og Netcolor for sig selv, men Martin Baden-Jensen fortæller dog, at der er fastsat en række ambitiøse mål og succeskriterier for samarbejdet, der gør, at både Autoleader og Netcolor skal lægge sig i selen og sammen foretage større investeringer, såvel økonomisk som tidsmæssigt. Derfor ligger det fast, at samhandelsaftalen løber over en længere årrække.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.172|instance-web04