23948sdkhjf

Undersøgelse: Adgang til bil er vigtigere end ejerskab

En ny undersøgelse fra Avis viser, at det står nogenlunde lige, om bilister foretrækker at eje eller leje deres bil.

Ville du opgive at eje din bil for i stedet at lease eller abonnere, hvis det var nemt og bekvemt?

Ganske vist er spørgsmålet lidt ukonkret og ledende, men det sætter alligevel gang i tankerne hos folk. I hvert fald svarer 43 pct. i en ny undersøgelse fra biludlejningsfirmaet Avis, at de i nogen eller høj grad er åbne over for ideen.

Samme andel, 43 pct., er dog knap så begejstrede for ideen. Men det har til gengæld ikke noget at gøre med bilisternes selvforståelse, viser undersøgelsen. 

YouGov har for Avis nemlig også spurgt, hvilke karaktertræk bilisterne forbinder med det at eje sin egen bil. 


Kilde: Avis Danmark

Kun 8 pct. af de adspurgte bilister mener, at det giver en højere social status at eje sin egen bil. 7 pct. svarer, at det udstråler succes at have sin egen bil, mens 14 pct. mener, at det at eje en bil viser, at man har en god økonomi.

- Tidligere var det vigtigt at eje sin egen bil, men udviklingen bevæger sig i retning af, at det i dag er vigtigere at have adgang til den transport, der opfylder ens behov. Vores behov ændrer sig hyppigere end før, og folk er afhængige af deres bil både på jobbet og privat. Det betyder, at vi i dag ofte skifter bil, og det er en medvirkende årsag til, at flere og flere mister ejerskabsfornemmelsen, fordi vi i stedet er på udkig efter fleksible og bekvemmelige transportmidler, siger Andrew Smith, chef for Avis Danmark, i en pressemeddelelse i forbindelse med undersøgelsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078