23948sdkhjf

Udenlandske luksusbiler bliver til stjålne leasingbiler i Danmark

Kreative kriminelle har kastet sig over en ny type forsikringssvindel med biler. Udenlandske luksusbiler bliver indregistreret som leasingbiler i Danmark og derefter meldt stjålet. Problemet er, at bilerne aldrig har været i landet. 

- I en årrække har vi set en stigning i sager om anmeldelse af tyveri af såkaldte klonede biler, der er udstyret med forfalskede stelnumre. Men det er nyt, at vi nu også oplever sager, hvor der anmeldes tyveri af biler, der aldrig har været i Danmark, men alligevel har danske registreringsattester, siger Jesper Ravn fra ARK Advokater, der er specialiseret i forsikrings- og erstatningsret, til Finans.

Han forklarer, at når de kriminelle har registreret bilerne som leasingbiler, typisk i små leasingfirmaer, får de bilkontrakterne finansieret gennem større, veletablerede leasingselskaber, hvorefter bilerne bliver meldt stjålet. 

Svindlen med stelnumre, registreringsattester, importpapirer osv. betyder også, at henvendelser til udenlandske efterlysninger om de stjålne biler resulterer i svar om, at bilerne holder i garagen hos deres retmæssige ejere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125