23948sdkhjf

Williams F1-hold solgt til amerikansk investeringsfirma

Engelske Williams Racing er blevet solgt til det amerikanske investeringsfirma Dorilton Capital.

FORMEL 1 Det traditionsrige engelske F1-team Williams Racing har fået nye ejere. Det er sket i forlængelse af den nye Corcorde Agreement, som fastlægger de overordnede team-regler i Formel 1 frem til 2025.

Dermed er det slut med det Williams-familien som ejer.

- Dette er afslutningen på en æra for Williams som et familieejet hold, men vi ved, at holdet er i gode hænder. Salget sikrer holdets overlevelse, men vigtigst af alt sikrer det en vej til succes. Vi er enormt taknemmelige for Dorilton for den tillid, de har vist i vores team, og vi ser frem til at arbejde sammen med dem nu. Jeg vil også gerne takke Williams-bestyrelsen og vores rådgivere, der har arbejdet utrætteligt de seneste måneder for at få dette til at ske, og vores medarbejdere, der har været standhaftigt loyale, udtaler teamchef Claire Williams.

Williams’ F1-hold blev grundlagt i 1977 s havde stor succes i 1980 og 1990'erne, hvor de vandt ni konstruktørmesterskaber og syv kørermesterskaber – med navnkundige kørere som Alan Jones (1980), Keke Rosberg (1982), Nelson Piquet (1987), Nigel Mansell (1992), Alain Prost (1993), Damon Hill (1996) og Jacques Villeneuve (1997).

Formand for Dorilton Capital Matthew Savage udtaler i forbindelse med overtagelsen:

- Vi er glade for at have investeret i Williams, og vi er meget glade for udsigterne for virksomheden. Vi mener, at vi er den ideelle partner for virksomheden på grund af vores fleksible og tålmodige investeringsstil, som gør det muligt for teamet at fokusere på dets mål at vende tilbage til fronten af ​​feltet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156