23948sdkhjf

Ergonomisk løfter til de store hjul

Fodbejent og trinløs hjulløfter fra danske Compac Hydraulik.

ARBEJDSMILJØ Produktionen af den nye hjulløfter WD 500, der kan klare svært håndterbare og tunge hjul til varebiler, lastbiler og busser, er i fuld gang, og interessen er stor fra både ind- og udland, melder Compac Hydraulik A/S i Juelsminde, som er producent af hydraulisk værkstedsudstyr siden 1946.

- Vores nye hjulløfter er designet med fokus på både ergonomi og effektivitet. Nogle af de vigtigste fordele ved den nye model, set fra en mekanikers perspektiv ved løft af store tunge hjul, er blandt andet, at den er utroligt let at manøvrere rundt, selv med fuld belastning, fortæller salgsdirektør Christian Goth Hartmann hos Compac Hydraulic.

Selve løftefunktionen er nu fuldstændig fodbetjent, så mekanikeren hurtigt og let kan løfte til ønsket løftehøjde, både med- og uden belastning. Sænkefunktionen er let at betjene, og sænkehastigheden kan justeres trinløst. Bærearmene, som placeres under hjulet, er forsynet med kuglelejer, så hjulet let kan roteres ved montering at hjulet, og bærearmene kan justeres i bredden, så de passer til lige fra mindre varebilshjul til store lastbilshjul, oplyser Compac.

Virksomheden yder, som altid, tre års fuld fabriksgaranti på hele enheden, idet ingen dele eller komponenter er undtaget fra at være dækket.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047