23948sdkhjf

Kevin om Silverstone-crash: "Noget rigtigt øv!"

Kevin Magnussen røg ud på første omgang af søndagens grandprix i Storbritannien efter et sammenstød. Og Hamilton vandt selvfølgelige - men på fladt dæk!

FORMEL 1 Søndagens Formel 1-grandprix i Storbritannien blev en kort fornøjelse for danske Kevin Magnussen.

Haas-køreren blev ramt af Red Bulls Alexander Albon i sidste sving på første omgang og måtte udgå tidligt af løbet.

Kevin var ikke forberedt på at blive ramt, og han kalder situationen "rigtig øv".

- Jeg har ikke set situationen, og  jeg havde ikke forventet, at han var der. Jeg havde ikke set det komme, siger Kevin Magnussen til TV3+.

Albon fik senere en tidsstraf for fem sekunder for sammenstødet og blev dermed gjort ansvarlig for episoden.

- Det var optimistisk (af Albon, red.), men jeg har ikke set det, så jeg skal ikke skyde skylden på ham overhovedet.

Kevin Magnussen startede løbet i 14. position, men kun 12 kørere var foran danskeren, for kort før start blev Racing Points Nico Hülkenberg tvunget til at udgå på grund af et problem med bilen.

Nå, Kevin fik imidlertikd en mesterstart og overhalede flere kørere, før han og Albon baldrede sammen.

- Jeg fik en rigtig god start igen. En af vores eneste muligheder er at slå til på første omgang. Alt var der, til at det skulle være en god start på løbet. Jeg følte, at bilen var der, til at vi måske kunne kæmpe med om noget sjovt, siger han til TV3+.

Danskeren kom på pointtavlen i sæsonens tredje grandprix, da han scorede et enkelt point i Ungarn.

Det er stadig Haas' eneste point i sæsonen, eftersom Magnussens teamkollega Romain Grosjean endnu ikke har taget point.

Franskmanden var undervejs på femtepladsen i søndagens løb på Silverstone, men på det tidspunkt var han den eneste, som endnu ikke havde været i pit.

Da han endelig kørte i pit og fik nye dæk, røg han helt ned på 17.-pladsen, og han sluttede som nummer 16.

Lewis Hamilton (Mercedes) vandt grandprixet efter en dramatisk afslutning, hvor han punkterede på sidste omgang, men holdt Max Verstappen (Red Bull) bag sig.

Briten fører også samlet foran Mercedes' anden kører, Valtteri Bottas, som selv endte uden for pointene efter en sen punktering.

/ritzau/

Kilde: /ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156