23948sdkhjf

Nissan tabte 17,6 milliarder i starten af coronakrisen

Nissan Motor Corporations første tre måneder af dette regnskabsår faldt oven i en verdensomspændende krise, som for alvor fik sit tag i markederne i foråret. Og det kan tydeligt ses.

Bilproducentens første kvartal, som løb fra marts til juni, viser ikke overraskende et styrtdyk i indtjeningen – fra 6,4 mia. yen sidste år til et underskud på 285,6 mia. yen i år. Det svarer til et tab på 17,6 mia. kr.

Omsætningen halveredes til 70,9 mia. kr. som konsekvens af coronapandemien.

”For at mindske spredningen af covid-19 indstillede selskabet produktionen på fabrikker i hele verden. Nissans fabrikker har siden genoptaget driften, men forventer en underudnyttelse af kapaciteten på grund af lavere salg,” skriver Nissan i en kommentar til regnskabet.

Større salgstab end markedet

Mens den globale bilindustri faldt 44,5 pct. i perioden marts-juni – til 12,5 mio. biler – faldt Nissans salg på verdensplan med 47,7 pct. til 643.000 køretøjer. Markedsandelen faldt en smule til 5,2 pct.

Som følge af coronakrisen på de globale markeder skruer Nissan også gevaldigt ned for forventningerne til hele 2020/21-regnskabsåret. Selskabet forventer et fald i volumen på 16,3 pct. til 4,1 mio. køretøjer.

Nissan har for nylig lanceret en fireårsplan for at modstå den økonomiske udvikling. Der skal skæres 18 mia. kr., 300 mia. yen, i forhold til 2018-tallene.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126