23948sdkhjf

e-Expert bliver første elvarevogn fra Peugeot

Hurtigopladning og fin rækkevidde er et klart plus for den kommende elvarebil fra Peugeot e-Expert. Dermed er også Peugeot klar til fremtidens skrappe krav i forbindelse med offentlige opgaver.

Pugeot er endelig klar med en varebil, som kører på ren el, og der må være nogle af konkurrenterne, som kigger bekymret med. For bileen ser ud til at være den første, der kan opfylde en række basiskrav, som eller udgør et mindre benspænd for alle, som ønsker sig en elbil til godskørsel. 

Her er fem ting som betyder, at Peugeot kan blive en succes i det danske erhvervsliv: 

  1. Fine præstationer: Teknologien i e-Expert er den samme som i e-208 og e-2008, hvilket vil sige en ydelse på 136 hk og et drejningsmoment på 260 Nm. Den eneste forskel er en lille ændring i gearkassen på e-Expert, som har en lavere gearing for at forbedre trækkraften. Tophastigheden er 130 km/t og accelerationen 0-100 km/t er på 13,1 sekunder.

  2. Fin rækkevidde: e-Expert har en rækkevidde (WLTP) på 230 km med et 50 kWh batteri eller 330 km med et 75 kWh batteri.

  3. Hurtig opladning: Takket være varmereguleringen af batteriet er det muligt at lynlade e-Expert, så det blot tager 30 min at lade batteriet fra 0 til 80 procent. På det danske marked kommer e-Expert som standard med en 3-faset On Board Lader på 11 kW, hvilket giver mulighed for fuld opladning på 5 timer for 50 kWh batteriet og 7,5 timer for 75 kWh batteriet i en Wall Box.
  4. Fjernstyring fra mobilen: MyPeugeot App´en kan mobilen bruges som en avanceret fjernbetjening til e-Expert. Det betyder helt konkret, at man kan monitorere og styre opladningsstatus og sætte bilen til for-opvarmning eller afkøling af kabinen alt efter årstid. Herudover kan man se info om vedligeholdelse, lokalisere bilens position og finde statistik over elforbrug og kørte ture.

  5. Anhænger-klar: e-Expert har en vendediameter på 11,3 meter og en højde, der afhængigt af version, er begrænset til 1,90 meter, så det er muligt at parkere i næsten alle P-huse. Lasteevnen er på op til 1.275 kg. og helt unikt for en el-varebil har e-Expert en anhængervægt på op til 1.000 kg.

Der er netop åbnet op for forudbestilling af den nye e-Expert, og den vil forventeligt kunne leveres til kunder sidst på året eller i starten af det nye år.

Salgschef for varebiler hos Peugeot Danmark, Sten Schwaner ser frem til at kunne introducere en elektrisk udgave af Expert:

- Vi har gode forventninger til den nye e-Expert af flere årsager, Rent produktmæssigt har den nogle unikke egenskaber, som bl.a. mulighed for at trække en 1.000 kg trailer, hvilket vores nuværende e-konkurrenter ikke kan. Herudover Vi mærker allerede interesse fra kunderne og har allerede modtaget de første bestillinger, så vi glæder os til at kunne vise den frem in real life sidst på året.

De første priser og udstyrsniveauer lover priser fra 244.990 kr. ex. moms for e-Expert L2 Premium 50 kW – 230 km rækkevidde. Det inkluderer udstyr som 7” touchskærm, med Apple CarPlay, bakkamera med 180 graders udsyn, p-sensorer for og bag, automatisk klimaanlæg med mere.

Den store udgave med 330 km. rækkevidde komme til at koste fra 317.990 kr. ex. moms for e-Expert L3 Ultimate 75 kW. HEr bliver der også for eksempel elektrisk nøglebetjent åbning af højre skydedør, Xenon forlygter, træthedsdetektor og Head-Up Display.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188