23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Et ikon vender tilbage på himlen

Goodyears luftskib Blimp er tilbage og markerer den amerikanske dækproducents nye europæiske tiltag.

MARKEDSFØRING Det legendariske luftskib Goodyear Blimp flyver igen hen over Europa. Blimps tilbagevenden er en del af de seneste investeringer i Goodyears virksomhed med en opdatering af den europæiske produktportefølje i de seneste 18 måneder, en omgruppering af virksomhedens distributionsnetværk, som skal udvides med en række dedikerede partnere, lancering af forskellige eCommerce-muligheder på udvalgte europæiske markeder, et nyt mediepartnerskab samt tilbagevenden til international motorsport.

- Goodyears Blimp er i sandhed et ikon, der har optaget forbrugeres og entusiasters fantasi i USA og hele verden gennem næsten hundrede år. Luftskibets tilbagevenden til Europa har været længe ventet og er den perfekte måde at fejre vores tilbagevenden til international motorsport, vores nye mediepartnerskab med Eurosport og de banebrydende tilføjelser til vores produktportefølje, siger Mike Rytokoski, Vice-President og Chief Marketing Officer, Goodyear Europe.

Trekvart fodboldbane langt
Når Goodyears Blimp opererer i Europa, vil det være et Goodyear-mærket Zeppelin NT luftskib, drevet af Deutsche Zeppelin-Reederei GmbH i Friedrichshafen, Tyskland. Dette markerer et helt nyt kapitel i det næsten hundredårige samarbejde mellem Goodyears og Zeppelin.

Det halvstive Zeppelin NT-luftskib er mere end 75 m langt - næsten trekvart fodboldbane - og cirka 18 meter højt. Det er den samme model luftskib som de tre Goodyear Blimp, der drives af Goodyear i USA. Det vil optræde som en fascinerende mærkevare-ambassadør for Goodyear, når det stiger op over området og leverer unik TV-dækning fra luften af de vigtigste racerløbsarrangementer, og vil have kommercielle flyvninger i Tyskland.

- Hos Zeppelin er vi stolte af at videreføre og udvide vores langvarige samarbejde med Goodyear, Vi ser frem til at tilføje Europa til vores samarbejdsområde, og til at give vores forretningsrelation en ny, international dimension, siger Zeppelins administrerende direktør Eckhard Breuer.

Motorsport og royale bryllupper
Goodyears Blimp, ses ofte flyve i USA ved større sportsbegivenheder, herunder NASCAR-løb, NBA-kampe og PGA-golf event.

Også i Europa er Goodyear Blimp et ikon. Luftskibet ankom første gang til Europa i marts 1972, hvor det foretog sin jomfrurejse i juni over landsbyen Cardington i England. Det berømte luftskib, som blev døbt "Europa", indtog himlen over Europa de næste 14 år. Det optrådte ved en række prominente sports- og kulturarrangementer, bl.a. det tyske Grand Prix i 1985 på Nürburgring, French Open i 1986 på Rolland Garrros og endda to royale britiske bryllupper, før det blev trukket tilbage i 1986.

Goodyears Blimp skal levere tv-dækning fra luften af nogle af de større europæiske motorløb, der vil finde sted i resten af 2020. Dette vil give Goodyears tilbagevenden til den internationale motorsport et betydeligt løft. Virksomheden er allerede blevet udnævnt som officiel dækleverandør til LMP2-klassen i World Endurance Championship (WEC), den europæiske Le Mans-serie, British Touring Car Championship (BTCC) og, via et nyt mediepartnerskab med den førende europæiske sportskanal, Eurosport, FIA World Touring Car Cup (WTCR) og Pure ETCR, den første fuldelektriske multi-brand touringcar-serie.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.109