23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Store penge i finansiering af biler

Finansiering til køb af en ny bil. Eller finansiering af leasing. Der er store summer gemt i samarbejdet mellem de danske bilimportører og de tilknyttede forhandlere samt de forskellige finansieringsinstitutter. Der rykkes rundt på pladserne lige nu.

BILFINANSIERING Jo, for bilforhandleren er der andre indtjeningsmuligheder end lige selve bilen og ekstraudstyr. To oplagte muligheder er forsikring, som vi stillede skarpt på i sidste nummer af Motor-magasinet, og som her: Finansiering.

Lige nu flyttes der rundt på brikkerne i det store puslespil af bilimportører og finansieringsselskaber.

Et af de helt store skift i samarbejde er, at Danmarks største bilimportør, Semler, med hele fem bilmærker er på vej til at skifte et mangeårigt samarbejde med Nordania ud til fordel for finansiering af nye biler i samarbejde med Volkswagen Finans hjemme i Wolfsburg.

- Vi ser frem til samarbejdet med Volkswagen Finans, fortæller Thomas Hjortshøj, pressechef for Volkswagen Danmark.

- Samarbejdet vil sættes fokus på at give forhandlerne det bedste produkt indenfor finansiering og leasing til hr. og fru Jensen. Opstart planlægges til den 1. marts 2021, oplyser Thomas Hjortshøj.

Med skiftet har Nordania mistet en stor samarbejdspartner, men har til gengæld fundet en ny, nemlig Renault Danmark, der importerer Renault, forstås. Endvidere importeres franskmændenes billigmærke, de rumænske Dacia-biler, der dybest set er udgåede Renault-modeller, men nu solgt under det rumænske navn.

Samarbejdet mellem Renault og Nordania træder i kraft den 1. juli i år og gælder både nye person- og varebiler fra begge bilmærker.

I det nye dansk/franske samarbejde er der tre parter, nemlig Nordania, der er ejet af Danske Bank, Renault-fabrikkernes egen bank hjemme i Frankrig, RCI Banque, og det franskejede danske importselskab af bilerne, nemlig Renault Danmark.

Renault-Nordania er således et eksempel på en fabriksejet bilimportør i samarbejde med et dansk finansieringsselskab, mens Semler og Volkswagen er en privat dansk importør i samarbejde med et fabriksejet, og altså her tysk, finansieringsinstitut.

En række danske bilimportører er afdelinger af fabrikken; to eksempler er de danske importselskaber af BMW og Mercedes-Benz, der begge har deres egne fabrikker bag de finansieringstilbud, de tilbyder deres kunder.

- På verdensplan arbejder lokale BMW datterselskaber sammen med lokale BMW Financial Services, som alle hører under BMW Group, hvilket naturligvis er en strategisk beslutning. BMW Financial Services Denmark er et selvstændigt dansk aktieselskab.

- Vi har haft dette samarbejde siden opstarten af BMW Danmark som selvstændigt datterselskab i 2003, og ser hverken specifikke fordele eller ulemper i det, forklarer Mette Bøgeskov Lolholm, der er Corporate Communications Manager i det tyske mærkes danske importselskab.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.141|