23948sdkhjf

Værksteder certificeres i lakforsegling

En ny diamant-hård keramisk lakforsegling er på markedet med op til seks års garanti. Würth, der lancerer lakforseglingen, står for uddannelse i påføringen.

INDTJENING Værksteder kan få gavn og indtjening af at tilbyde bilejerne lakforsegling med Würth Danmarks Evershine Ultima, der er en ny keramisk lakforsegling, som giver et holdbart resultat.

Værksteder kan blive certificeret i brugen af det nye produkt og tilbyde deres kunder op til seks års garanti på behandlingen, idet Evershine Ultima giver lakken en meget blank og slidstærk overflade med en hårdhed på over 9H - det svarer til hårdheden på et niveau mellem safir og diamant, anfører Würth i en pressemeddelelse.

- Bilens lak har mikroskopiske porer, som blandt andet luftbårne kemiske forbindelser, skidt og fugleklatter nedbryder over tid. Resultatet er, at lakken bliver mat og modtagelig for rustangreb. Vores nye keramiske lakforsegling forhindrer snavs i at trænge ind i porrerne, gør det nemmere at holde lakken skinnende ren og beskytter samtidig mod UV-stråler, stenslag og ridser. Alt i alt giver Evershine Ultima en yderst langtidsholdbar og god beskyttelse af lakken, fortæller produktansvarlig hos Würth Danmark, Per Vistisen.

Efter endt behandling er overfladen stadig fleksibel, lakken kan ånde og overfladen tåler stadig både temperaturudsving og karrosseribevægelser under kørslen.

Udsteder garantibeviser

Værksteder, der gerne vil i gang med Evershine Ultima, bliver uddannet af en af Würths specialister. Specialisten kommer forbi værkstedet og underviser i, hvordan produktet anvendes.

- Efter undervisningen er værkstedet certificeret i at bruge Evershine Ultima. Det betyder, at værkstedet kan udstede garantibeviser til deres kunder, siger markedschef for Auto/Cargo i Würth Danmark A/S, Søren Graabach.

Hvis bilen har fået ét lag, får kunden en garanti på tre år. Seks års garanti gives, hvis bilen har fået to lag. For begge garantier gælder, at kunden skal have sin bil til kontrol årligt.

Salgsargumenter til bilejere

- Keramisk lakforsegling er en god mulighed for merindtjening for værkstederne, der eksempelvis kan tilbyde den til de bilejere, som gerne vil passe ekstra godt på deres bil. En skinnende bil er vigtig for køreglæden, og kunderne kører derfor endnu mere tilfredse fra værkstedet efter en behandling med Evershine Ultima. Keramisk lakforsegling er også med til at bevare bilens værdi - som er relevant ved videresalg, siger Søren Graabach. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.204