23948sdkhjf

Bilforhandlere kan få besøg af lokale folkeskoleelever

Bilbranchen DI inviterer skoleelever på besøg hos bilforhandlerne.

UDDANNELSE Bilbranchen DI supplerer nu Bilkarriere-kampagnen med en indsats, der skal gøre det nemt at invitere folkeskoleelever på besøg hos Bilbranchens medlemmer.

Derfor har brancheforeningen indgået et samarbejde med Naturvidenskabernes Hus, som arbejder for, at mange flere unge inspireres til at tage en uddannelse inden for håndværk, teknologi, IT og naturvidenskab. Det sker gennem et undervisningsforløb med virksomhedsbesøg, hvor elever i folkeskolen arbejder med brancherettede opgaver forud for besøget. Og det er nu også muligt for bilbranchen.

Forståelse for branchen
- Vi har i samarbejde udviklet et undervisningsforløb for elever i 7. til 10. klasse med udgangspunkt i vores branche. Undervisningsforløbet hedder FREMTIDENS BIL. Her skal eleverne undersøge familiens kørselsforbrug, vaner og behov, før de kan afgøre, hvilken bil familien bør købe. Konceptet er, at eleverne arbejder med opgaverne i skolen, og herefter besøger de en af Bilbranchens medlemsvirksomheder, hvor eleverne får endnu større forståelse for vores branche, siger Hanne Baunkjær, chefkonsulent his Bilbranchen.

Hun oplyser, at det eneste der kræves af forhandlerne er, at de åbner dørene til et besøg af to timers varighed. Og at de stiller nogle medarbejdere til rådighed i det tidsrum. Elevernes forberedelse foregår på skolen, og al koordinering varetages af Naturvidenskabernes Hus.

bauer

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.135