23948sdkhjf

Efter et år i smult vande hos Daugaard: "Coronavirus giver udfordringer"

En af landets bilforhandlerkæder, Daugaard Biler i Storkøbenhavn, kom ganske ubesværet igennem regnskabsåret 2019 med en stigning i bruttofortjeneste og resultat efter skat på henholdsvis knap 1 og 5 pct. 

Det er det næstlaveste resultat i fem år, men her skal tages højde for en nedsættelse af registreringsafgiften, som afspejles i flere bilforhandleres efterfølgende årsregnskaber. 

Daugaard Bilers ledelse beskriver da også årets resultat som "tilfredsstillende" i regnskabets ledelsesberetning.

I 2020 kommer man næppe uden om, at coronakrisen har gjort det svært for mange erhverv. Således forventer Daugaard Biler også at blive ramt på omsætningen af pandemien.

"Udbruddet af coronavirus giver udfordringer og risici for virksomheden," står der i ledelsesberetningen, hvor der også peges på de usikkerheder, som corona medfører både politisk og samfundsmæssigt.

"Nuværende og eventuelle fremtidige politiske og økonomiske foranstaltninger, som måtte blive sat i værk, vil kunne afstedkomme finansielle risici knyttet til virksomhedens drift og eventuelt begrænse virksomhedens samhandelsmuligheder," forklarer ledelsen.

Det er dog ikke faktorer, som forventes at presse selskabet på likviditeten. 

Daugaard Biler A/S
Mio. kr. 2019 2018
Bruttofortjeneste 47,4 47
Resultat af primær drift 10,5 9,5
Resultat før skat 10,0 9,5
Årets resultat 7,8 7,4
Balancesum 89,9 82,1
Egenkapital 34,5 36,7
Antal ansatte 81 84
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2019.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11