23948sdkhjf

Nascars eneste sorte kører finder løkke i sin garage

Den eneste sorte kører i Nascar, Bubba Wallace, har været offer for en racistisk hændelse i egen garage.

Motorsport-serien Nascar blev i weekenden ramt af en sag, der karakteriseres som en racistisk hændelse.

Således blev der fundet en løkke i garagen hos den amerikanske kører Bubba Wallace, der er den eneste sorte kører i Nascar-feltet.

Den blev fundet, efter han kom tilbage fra søndagens kørsel.

- Vi er vrede og chokerede og kan ikke understrege nok, hvor alvorligt vi tager denne forfærdelige handling, lyder det i en meddelelse fra Nascar.

Man har sat en undersøgelse i gang for at finde den eller de skyldige, og der vil være hårde konsekvenser.

- Vi har påbegyndt en øjeblikkelig undersøgelse og vil gøre alt for at finde de skyldige, så de kan fjernes fra sporten, lyder det.

Episoden sker efter en periode, hvor Bubba Wallace har brugt sin stemme i kampen mod racisme. Det har flere sportsstjerner gjort i kølvandet på, at George Floyd, der var sort, døde i politiets varetægt efter en brutal anholdelse.

Wallace er ulykkelig over situationen, udtrykker han på Twitter:

- Dagens racistiske og hadske hændelse gør mig utroligt trist og er en smertefuld påmindelse om, hvor meget længere vi som samfund må gå, og hvor vedholdende vi må være i kampen mod racisme.

- I de seneste uger har jeg været overvældet af den store støtte i Nascar-miljøet både blandt kørere og andre teammedlemmer i garagen, lyder det fra Wallace.

/ritzau/TT

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141