23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nyt koncept gør værksteder digitale

Bilejere kan nu rapportere problemer til deres foretrukne værksted fra en app på telefonen.

BILDATA It-firmaet OBI+ har lanceret et nyt digitalt koncept til værksteder og bilister.

Konceptet er udviklet til at give kunderne mulighed for at drage fordel af en ny service- og reparations oplevelse i samarbejde med OBI+ og alle de værksteder, som OBI+ arbejder sammen med.

- Målet er at ændre måden, virksomhederne opererer på i dag ved at give værksteder muligheden for at være i proaktiv kontakt med de enkelte kunder på det rigtige tidspunkt, forklarer CEO Mario Filchev.

I de sidste par år har OBI+ samarbejdet med hundredvis af værksteder over hele Danmark, for at hjælpe dem med at bruge nye digitale tjenester til fjernovervågning af bildata.

De største kunder har været virksomheder, der benytter sig af flådestyrings tjenesten fra OBI+, mens værksteder koordinerer alle reparations- og vedligeholdelsesaktiviteter for virksomhederne.

- Det nye koncept åbner endnu flere muligheder for eksisterende værkstedspartnere. Det gælder også for nye værkstedspartnere, der muligvis ikke har haft mulighed for at drage fordel af OBI+ tjenesterne endnu, da den primære fokus har været på erhvervskunder, fortæller Mario Filchev og tilføjer:

- Konceptet er rettet mod individuelle kunder, som vil få gavn af disse tre ting: Connected car, bil-app og smart forbindelse til foretrukne værksted.

- Ved at vælge denne pakke vil kunderne kunne drage fordel af den praktiske online dominerede oplevelse og spare tid på køretøjsrelaterede opgaver, såsom at finde et værksted, anmode om et tilbud eller at ringe eller besøge værksteder, forklarer han og fortsætter:

- Hver gang en planlagt service eller vedligeholdelse skal udføres, henvender deres foretrukne værksted sig til kunden på en problemfri og hurtig måde.

Nye muligheder for værksteder
I dag har hvert værksted, der arbejder sammen med OBI+, adgang til en webbaseret datatjeneste kaldet Vehicle Care, hvor de kan overvåge den tekniske tilstand for et køretøj og spore service- og reparationsbehov.

Med det nyligt lancerede koncept præsenteres et nyt niveau af komfort til kunderne, hvor de nemt kan rapportere problemer til deres foretrukne værksted fra deres app.

Med et enkelt klik kan kunderne rapportere ethvert behov for service og reparation ved at skrive direkte til værkstedet gennem en chat, herunder muligheden for at vedhæfte fotos og videoer for at beskrive og visualisere problemet bedre.

Bedre kundeoplevelse
- OBI+ har til formål at ændre paradigmet ved at give værkstederne en ny chance for at indgå i en proaktiv kontakt med deres kunder via brug af digitale tjenester, som er drevet af bildata. Kundernes bekvemmelighed er i fokus, siger Mario Filchev.

- Samtidigt med at værkstederne minimerer bilrelaterede opgaver for kunder, bliver værkstederne det klart foretrukne valg. OBI+ har til formål at levere en helt ny oplevelse, der tilføjer værdi til enhver bilejer. Vi er sikre på, at de ikke har haft eller prøvet noget lignende før, bemærker han.

OBI+ har planer om at udvide udbuddet ved at tilføje nye funktioner. Der er allerede planer om at levere endnu mere værdi inden slutning af 2020.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.156|