KANNIBALISME Quickpoint ejes jo delvist af Interdan, der jo blandt andre bilmærker importerer Citroën, Peugeot og Opel. Og netop nu kører Interdan en fælles kampagne for de tres mærkeværksteder.
Hvordan kan det spille sammen, spørger vi Interdans Hanne Langsig Sørensen, ansvarlig for PR:
- Vi har fra starten af opkøbet af Quickpoint haft ambitioner om at styrke og udvikle virksomheden yderligere, da det frie eftermarked rummer et stort potentiale, som vi gerne vil tage del i.
- Quickpoint og vores mærkeværksteder kører ad to forskellige spor og de vil således ikke kannibalisere hinanden.
- Det er vigtigt at understrege, at mærkeværkstederne fortsat skal servicere vores kunder med nye biler, mens Quickpoint især er målrettet kunder med ældre biler, pointerer Hanne Sørensen.
Ejeren af Quickpoint: Kannibalisme? Overhovedet ikke
Quickpoint er ejet af bilimportøren Interdan, der lige nu kører en kampagne for mærkeværksteder. Kannibalisme? Nej, tværtimod siger ejerne.