FRAGMENTERING Der findes så mange forskellige typer plastmaterialer og glas i biler, at sortering og genanvendelse er svært - nærmest umuligt, hvis det skal være økonomisk forsvarligt. Og det giver for store restmængder til forbrænding og deponi, viser afsløringer fra det svenske medie Echo. De samme forhold gør sig gældende herhjemme, anfører de danske ophuggeres brancheforening Dansk Autogenbrug, DAG.
Men det kan ændre sig ifølge en rapport over et projekt, kaldet Explore, fra det svenske forskningscenter Mistra, der er foregået over fire år. For at sortere mere materiale fra bilerne, kræves både økonomiske incitamenter og juridiske krav, viser resultaterne fra projektet.
Siden 2015 har mindst 95 procent af bilens vægt skullet genbruges eller genanvendes, ifølge EU-krav.
- Både plastik og metaller i elektronik kan genanvendes mere funktionelt. Hvis vi skal udnytte disse ressourcer, er materiale-indsamlingen, sorteringen og neddelingen nødt til at være mere effektiv, siger Hanna Ljungkvist Nordin, projektleder ved IVL Swedish Institute bag rapporten.
Savner incitamenter
Sammen med bl.a. Stena Recycling, Chalmers, AB Volvo og Volvo Cars har en lang række andre spillere fra demontering og genanvendelse af køretøjer undersøgt, hvad der er nødvendigt for at øge genvindingsgraden for brugte biler. Det er konkluderet, at i dag mangler både økonomiske og juridiske incitamenter for at sortere mere plast og elektronik i ophuggede biler. Øget genbrug kræver nye forretningsmodeller og genanvendelsesmetoder.
- Det er for dyrt for ophuggerne at sortere større mængder, end de allerede gør. Enhver fortjeneste på genbrug forsvinder ved øget håndtering og logistik, siger Hanna Ljungkvist Nordin.
Heri støttes hun af danske DAG, der diskuterer dette med miljøministeren og internationalt i paraplyorganisationen EGARA, herunder spørgsmål om krav til bilproducenter om at standardisere bilmaterialer under EU-kravene til producentansvar. Sådanne standardiseringer - og dermed sorteringsmuligheder - besværliggøres på grund af mange importerede biler fra Korea, Japan mv., og at bilproducenterne gerne vil differentiere sig i forhold til hinanden på netop materialevalg.
DAG har blandt andet været i direkte dialog med BMW, der ønsker at hjemtage egne biler til et BMW-genbrugssystem med dele såsom generatorer, startere, aircon mv.
Mere maskin-afmontering
Det svenske Explore-projekt peger på klare instrumenter i form af mere maskinafmontering og lean-processer som konkrete eksempler på løsninger, som i sig selv indebærer store investeringer, der også skal kunne betale sig.
En komponent, der er relativt let at adskille i dag til materialegenvinding er kofangere. Det anslås, at 3000 ton kofangerplast om året kunne indsamles fra svenske ophuggere og værksteder.
- Det handler ikke om at afmontere bilen til molekylært niveau. Men hvis vi kan sortere materialestrømmene inden fragmentering, bliver det genanvendte materiale renere og mere værdifuldt, siger Hanna Ljungkvist Nordin.
Plast til ny plast i Belgien
Som modsætning til svenske og danske forhold står Belgien, hvor 60 procent af plast i biler genanvendes til ny plast. Belgiske genvindingsvirksomheder har investeret store beløb i ny teknologi de senere år.
Den belgiske genbrugsorganisation Febelauto anfører, at plast i biler er af høj kvalitet og kan bruges igen og igen til at fremstille ny plastik.
Brancheorganisationen Bil Swedens adm. dir. Mattias Bergman mener, på den baggrund, at andre lande bør lære af Belgiens teknologier og metoder, selv om det kan være svært at sammenligne forskellige lande og forhold.
Plast og glas giver sorteringsproblemer
Ifølge en svensk rapport bliver plast i biler brændt af i stedet for genanvendt, modsat i eksempelvis Belgien. Dansk Autogenbrug genkender problematikken.