23948sdkhjf

Nyt bilhus med mulighed for køb af biler online

CarNext.com, en europæisk onlinebaseret kæde med salg af brugte biler, åbner en helt ny butik i Fredericia den 1. juni.

BILSALG Den nye butik findes på Vesterballevej 9C i Fredericia tæt på den midlertidige butik, der har haft stor succes, mens den nye blev opført.

- Den nye butik og showroom tilbyder et endnu større udvalg af brugte biler af høj kvalitet, lover Michael Olsen, CEO hos LeasePlan Danmark, som CarNext.com Danmark er en del af.

- I butikken kan kunderne både se og prøvekøre bilerne, hvilket supplerer den eksisterende mulighed for at købe bil online hos CarNext.com Danmark. Den nye butik er placeret tæt på motorvejsafkørslen ved Lillebæltsbroen, så den er nem at finde. I forvejen har CarNext.com butik i Brøndby tæt på København, tilføjer han.

Seks måneders garanti

CarNext.com tilbyder muligheden for at købe bil online og introducerede for nyligt muligheden for live videofremvisning samt gratis levering ved onlinekøb.

Alle CarNext.com’s biler kommer med seks måneders garanti samt servicehistorik.

Køber man online, får man også 14 dages returret.

- Dermed er det lige så trygt at købe en bil online som enhver anden vare, siger Michael Olsen.

Pålidelige oplevelser

- Det er fantastisk, at vi kan åbne dørene til vores nye butik den 1. juni. Brugtvognsmarkedet har længe manglet gennemsigtighed og pålidelige købsoplevelser, som kunderne kan være helt trygge ved. Hos CarNext.com er vores mål at ændre oplevelsen for alle, der ønsker at købe en brugt bil, udtaler Michael Olsen og tilføjer:

- Vores online købsmulighed giver kunderne fleksibilitet, en lang række brugte biler af høj kvalitet at vælge imellem og nem adgang til at købe og få fremvist bilerne online. Den nye butik er med til at understøtte vores i forvejen stærke position i Danmark, og giver os mulighed for at betjene mange flere kunder og give kunderne mere at vælge imellem.

Ingen reception

- Vi tager selvfølgelig alle forholdsregler relateret til Covid-19, så det er sikkert at besøge vores nye butik, og vi holder derfor ikke en åbningsreception, da det vil samle for mange mennesker. Kunder, der ikke er trygge ved fysisk fremmøde, kan altid bestille en videofremvisning og købe bilen online, påpeger direktøren.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.189