23948sdkhjf

Bilabonnement er blevet en overskudsforretning

Interdans bilabonnementsservice, Bilabonnement.dk, kan efter tre års levetid præsentere sorte tal på bundlinjen. Det fremgår af årsregnskabet for 2019 ifølge Finans.

Bilabonnement.dk, som blev lanceret i 2016, fik et overskud på 700.000 kr. sidste år - en fremgang fra et underskud på 3,6 mio. kr. i 2018.

- Til at begynde med var vi for gode af os i kreditvurderingen. Der blev taget kunder ind, som ikke skulle have været i forretningen. Det har vi fået rettet op på. Samtidig tænker vi nu forretningen mere som en fuld værdikæde, hvor vi køber bilerne af importørerne, lejer dem ud på bilabonnement og til sidst sælger dem gennem vores søsterselskab, der driver brugtbilsforretning, siger adm. direktør Carsten Stephansen til Finans.

Carsten Stephansen er den femte direktør i førersædet på Interdans onlineforretning, der tilbyder kunder månedsvis leje af bil.

Interdan er dansk importør af blandt andet Peogeot, Citröen og Opel og har den seneste tid skruet priserne ned, da coronakrisen har medført et overlager af biler.

Overskuddet i Bilabonnement.dk er dog i tråd med koncernregnskabet, som nåede et rekordresultat før skat på 807 mio. kr. i 2019.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109