23948sdkhjf

Grønnere dæk-mærkning vedtaget i EU

Nye dækmærkater fra 2021 skal mindske CO2-udledningen markant og spare bilejere og miljøet tonsvis af brændstof.

REGLER Europa-Parlamentet gav onsdag grønt lys til ny mærkning af bildæk, som skal hjælpe bilejere med at vælge dæk efter brændstofeffektivitet, vådgreb og støjniveau. Målet er at mindske CO2-udslip med 10 millioner tons årligt. Ordningen vil være klar fra maj 2021, oplyser Europa-Parlamentets danske pressetjeneste.

I dag udgør vejtransporten alene 22 procent af EU’s CO2-udslip, og transportsektoren er den eneste sektor, der er mere klimabelastende nu end i 1990. Det skal den nye mærkning af bildæk være med til at lave om på. Målet er at reducere CO2-udslippet i transportsektoren med 60 procent i forhold til niveauet i 1990, og det er her, dækkene kommer ind i billedet. Dækkene står nemlig for mellem 20 og 30 procent af et køretøjs brændstofforbrug.

Besparelse for forbrugerne

Den nye fælles EU-mærkning af dæk kommer til at ligne den energimærkning, der findes på hårde hvidevarer og vil have information om brændstofeffektivitet på en skala fra A til G. På den måde vil man som forbruger have lettere ved at træffe miljørigtige valg på et oplyst grundlag.

Ifølge beregninger fra Europa-Parlamentet vil den nye mærkning spare bilejerne for 2,8 milliarder euro om året på deres brændstofforbrug. Men da mærkerne også vil have information om vådgreb og støjniveau, vil det også give øget sikkerhed og mindske støjforurening. Med tiden vil mærkningen blive udvidet, så den også indeholder information om sne- og isgreb, kilometertal og slid.

Mærkerne skal være klart synlige for forbrugerne i alle situationer, hvor der sælges dæk, også online, og skal have en QR-kode, så de let kan scannes.

Læs mere om: dæk
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125