23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

VW indkøbsselskab satte rekord

2019 har været et godt år for Vass-Point med stor fremgang i selskabet, oplyser Lars Rasmussen efter generalforsamling.

BONUS 2019 har været et godt år for Vass-Point med stor fremgang i selskabet og rekordhøjt resultat, oplyser formand Lars Rasmussen efter indkøbsforeningens generalforsamling den 1. maj.

Vass-Point A/S afholdt således fredag den 1. maj generalforsamling for år 2019, og på trods af corona-situationen blev selskabets generalforsamling afviklet rettidigt, ligesom generalforsamlingen blev gennemført med både fysisk og digitalt tilstedeværelse.

Vass-Point A/S er et fælles indkøbsselskab for forhandlere af Volkswagen, Audi, Seat og Skoda i Danmark, stiftet ved en sammenlægning i 2013.

Mere konkret samarbejde

Over det seneste år har Vass-Point været igennem en større omstrukturering som en del af den proces, der understøtter den strategi, bestyrelsen har lagt for selskabet, oplyser Lars Rasmussen og tilføjer:

- Særligt i 2020 arbejder bestyrelsen mod et mere konkret samarbejde med leverandørerne, end det som vi har oplevet tidligere. En strategi, der har til formål at skabe de bedst mulige samhandelsaftaler på markedet og fremme samarbejdet på tværs af vores kollegaer i forhandlernettet.

Rejse er ikke slut

Selskabets økonomi er i det forgangne år væsentligt forbedret, oplyser Vass-Point.

Som det fremgår af selskabets årsrapport afsluttes året med et rekordhøjt positivt resultat på 5,4 millioner kroner før skat. Samtidig er omkostningsniveauet i selskabet tilpasset, så det understøtter det faktiske behov.

- Bestyrelsen har i 2019 arbejdet på at køre de korrekte ressourcer og processer i stilling, hvilket skal understøtte selskabets fortsatte udvikling og fokus på indkøb, som til stadighed er selskabets vigtigste disciplin. Det er en rejse der endnu ikke er slut, og derfor ser bestyrelsen frem til at fortsætte arbejdet i 2020, udtaler formand Lars Rasmussen.

God dialog med leverandører

- Bestyrelsens arbejde tager udgangspunkt i, at Vass-Point i nutid og fremtid er Danmarks førende indkøbsselskab i autobranchen - både for store og små. Vi arbejder alle mod samme mål, og samarbejdet i Vass-Point understreger på det kraftigste det udbytte, som vores aktionærer får, ved at arbejde sammen og anvende de synergieffekter, som er i vores branche, siger formanden.

- Vi oplever et godt og stærkt samarbejde med vores leverandører og har en rigtig god dialog. I samarbejde med vores leverandører har vi fortsat fokus på, hvordan samarbejdet kan udvikles, således at samhandelsaftaler og priskonditioner altid er de mest attraktive på markedet, tilføjer han.

Efterspørger loyalitet

- Vi oplever en stor interesse fra nye og eksisterende leverandører, og det understreger at Vass-Point er en yderst attraktiv spiller på markedet. For at opnå de bedste konditioner på markedet er vores aktionærers loyalitet over for vores samhandelsaftaler afgørende. Leverandørerne efterspørger loyalitet, og det er vores fælles store volumen, som er nøglen til vores fortsatte positive udvikling, udtaler Lars Rasmussen og bemærker:

- Vi ser frem til et godt 2020 - med håb om det bedste for alle under coronakrisen.

Støtte til forhandlere

Så sent som midt i april meddelte Vass-Point og forhandlerforeningen for de samme fire mærker, at man ville tilføre et tocifret millionbeløb til medlemmer og aktionærer og minimere faste omkostninger som følge af de økonomiske udfordringer ved corona-krisen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.161