23948sdkhjf

Ny bilforretning åbner i Odense - speciale i leasing og finansiering af premiumbiler

Digital fremvisning af bilerne og online-bestilling leveret direkte til kundens adresse, er to af kendetegnene i den nyåbnede Car-Room. Anders Dybvald Askær og Jesper Buch vil være specialister i leasing og finansiering af luksusbiler.

PREMIUMBILER De to tidligere kolleger, Anders Dybvald Askær og Jesper Buch, har den 1. maj slået dørene op for deres nye bilforretning Car-Room på Lucernemarken i Odense.

Her viser de et udvalg af premiumbiler til både private og erhverv.

- Vores 700 kvadratmeter store showroom er spækket med spændende biler, fortæller Askær og Buch.

- Grundet Covid-19 udskyder vi åbningsreceptionen til senere på året, men indtil da er dørene åbne, og håndspritten er tanket op. Vi tager alle forholdsregler i henhold til myndighederne, oplyser den fynske duo og tilføjer:

- Vi er klar til at rådgive i øjenhøjde, hvad enten det er leasing eller køb.

Anders Dybvald Askær og Jesper Buch har mange års erfaring i bil- og leasingbranchen.

- Derfor besluttede vi os for at starte selv og udelukkende fokusere på god service og rådgivning i øjenhøjde. Vi hjælper kunderne igennem den svære leasing-jungle og leverer kvalitetsbiler over hele Danmark, forklarer de to.

Desuden satser de på digital fremvisning af bilerne og online bestilling leveret direkte til kundens adresse.

Mere på www.car-room.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126