23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Triscan: Forstærkede dele ikke bedre end standarddele

Leverandøren har testet forstærkede styretøjsdele på markedet og opdaget, at de testede dele ikke er bedre end billigere standarddele – og i værste fald måske kan udgøre en sikkerhedsrisiko. SBS Automotive tager afstand fra konklusionen.

TEST Mange mekanikere og forbrugere forventer, at såkaldte HD-reservedele (Heavy Duty) til eksempelvis styretøjet på biler er bedre og mere holdbare end billigere standardvarer. Leverandøren Triscan har ikke kunnet finde dokumentation for dette og har derfor ladet en række dele teste og konkluderer, at de forstærkede dele ikke altid er bedre end firmaets egne standardvarer.

Derimod er det ikke usandsynligt, at dimensioneringer af en styretøjsdel kan føre til defekter og svigt på andre dele på bilen og dermed udgøre en risiko for ringere sikkerhed under kørsel, mener Triscan. Derfor råder leverandøren nu værkstederne til at holde sig fra dele, der afviger fra originaldelens dimensionering. Samtidig kan værkstederne optimere deres indtægt ved at holde sig til standarddele, anfører Triscan.

Ændringer en farlig vej

Flere af det frie eftermarkeds styretøjsleverandører har efterhånden fået opbygget et program af forstærkede styretøjsdele, fortæller Triscan. Alternativerne udvikles, når det viser sig, at levetiden for det originale design ikke lever op til, hvad man burde kunne forvente. Ifølge Triscan er det dog meget svært - for ikke at sige umuligt - at finde dokumentation for, at markedets alternative HD-dele er bedre og ikke udgør en sikkerhedsmæssig risiko.

- Det kan være en farlig vej at lave konstruktionsmæssige ændringer i forhold til det oprindelige design. Mange leverandører er for eksempel gode til at markedsføre HD-styretøjsdele, der reelt kan udgøre en sikkerhedsrisiko, fordi ændringerne kan påvirke andre dele i bil-konstruktionen via vibrationer og varmeudvikling, siger Asger Thybo Geertsen, produktdirektør hos Triscan.

Testen af styretøjsdelene er ikke udført i Triscans eget testcenter, men hos en førende europæisk styretøjsproducent.

Quickfix betaler sig ikke

- Vi kan således påvise, at andre brancheaktørers HD-styretøjsstænger, som vi fik testet, og som er dobbelt så dyre, ikke er bedre end vores standardvare. Vi kører kun med én kvalitet, som vi har godt styr på. Men hensigten med testen har ikke været at promovere vores egne produkter men blot at have belæg for at kunne fortælle, at markedets dyre dele ikke nødvendigvis er så gode, som de giver sig ud for at være, siger Asger Thybo Geertsen.

Han tilføjer, at der er mange flere eksempler på reservedele, hvor alternative løsninger på sigt kan være en dårlig ide. Inden for motorophæng ser man de relativt dyre hydromount-bøsninger, som er fyldt med olie, erstattet med massive gummibøsninger. Dyre dobbelt masse svinghjul erstattes med fast svinghjul. I begge tilfælde vil en forringet vibrationsdæmpning gå ud over kørekomforten og over tid medføre skade på motor og transmission.

- Montering af ovennævnte type reservedele er sjældent andet end blot et quickfix, der ikke kan betale sig på den lange bane, siger Asger Thybo Geertsen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.096