VÆRKSTEDSUDSTYR Handels- og ingeniørvirksomheden V. Løwener A/S har pr. 1. april udvidet deres autoteknik-program med flere premium-brands i Danmark, herunder Maha og Hofmann, som hørte under Semler Værktøj i mange år.
Motor-magasinet har spurgt Semler om baggrunden for nedlukningen.
- Semler påbegyndte hen mod afslutningen af 2019 en sondering af mulighederne for at overdrage aktiviteterne i Semler Værktøj til en ekstern partner, oplyser Jens Nordestgaard Andersen, direktør for Group After Sales hos Semler.
- Det er en ganske udramatisk proces, hvor vi ønsker at fokusere vores energi i retning af mobilitetskoncepter samt salg og servicering af biler.