Skal ekstraudstyr altid være originalt?

UDSTYR Når der sælges en ny eller en brugt bil, bliver der næsten altid indgået aftaler om forskelligt ekstraudstyr. Det kan typisk være vinterhjul, anhængertræk eller eftermonteret fartpilot.

Som regel giver det ikke anledning til de store problemer, da der som regel er enighed om, hvad der skal leveres, og kunderne også får, hvad de har forventet. Men alligevel dukker der af og til sager op, hvor emnet er, om det monterede udstyr er dels det korrekte og dels om det har de korrekte og - ikke mindst - forventede funktioner.

Jeg har på det seneste været involveret i et par sager med de problemstillinger. Dels en ankenævnssag og dels en retssag.

Jeg kan tage ankenævnssagen først, og den er på mange måder nok meget typisk, selvom priserne måske var i den højere ende.

Fælge med eller uden logo
En kunde købte en fem år gammel BMW for knap 600.000 kr. Sælger var en større brugtbilhandel, som sælger mange af den type biler, men af forskellige mærker. Firmaet er ikke BMW forhandler. I forbindelse med handlen blev der indgået aftale om, at der skulle tilkøbes et sæt nye alufælge med vinterdæk. Prisen for dæk og fælge var opgjort til 18.750 kr., og i slutsedlen var anført "et sæt vinterhjul" til den anførte pris.

Efter indgåelse af aftalen var der korrespondance mellem klager og firmaets tilbehørsafdeling for at afklare, hvilke fælge kunden ønskede. I den forbindelse blev der på mail sendt billeder af fælge, og kunden besluttede på det grundlag, hvilken type det skulle være. På billederne var fælgene forsynet med en centerkapsel med BMW logo. I mailen var beskrevet, at det drejede sig om "19" tysk produceret fælge", med en specifik type dæk.

Da kunden senere på året skulle have monteret og udleveret vinterhjulene, konstaterede han, at det ikke var originale BMW-fælge, men et andet anerkendt eftermarkeds produkt. Derfor klagede han, da han angiveligt havde forventet at få originale BMW-fælge.

De pågældende BMW-fælge i den ønskede størrelse havde dog en merpris på cirka 28.000 kr. Sælgeren tilbød at bytte fælgene mod kundens betaling af merprisen, men fandt ikke at skulle levere originale BMW-fælge uden beregning, da det ikke var aftalt.

Ankenævnet lagde i sin afgørelse vægt på, at det ikke i slutsedlen var anført, at det skulle være originale BMW-fælge, samt at sælger ikke var BMW-forhandler. De viste fælge havde også en udformning, som ikke fandtes som "original" fælg.

Det forhold at der var fremsendt billeder, hvor fælgen var forsynet med centerkapsel med BMW logo, kunne ikke tillægges betydning, da billederne først var fremsendt efter aftalens indgåelse (slutsedlen). Dertil kommer, at det er helt sædvanligt, at der leveres centerkapsler med det korrekte mærkelogo. Klager fik derfor ikke medhold.

Uoriginal fartpilot
Den anden sag, som var en retssag, omhandlede en fartpilot i en brugt Mercedes. Bilen som var seks år gammel, og var også købt hos en større brugtbilhandler.

I slutsedlen var anført "fartpilot u/b". Sælgeren eftermonterede en uoriginal fartpilot, som kunden var lidt utilfreds med, dels fordi han mente, at den ikke havde samme funktioner som en original, og dels fordi der var en decideret fejl på den. Det sidste tilbød sælgeren dog at afhjælpe.

Sælger ville dog ikke tilbyde at montere en original fartpilot, da det ikke var aftalt. Kunden valgte så alligevel hos Mercedes at få monteret en original fartpilot, og der samtidig få afhjulpet den fejl, som han ikke ville lade sælger afhjælpe.

Sagen handlede grundlæggende om betaling for den reparation, men i samme forbindelse blev det også gjort klart, at køber ikke havde krav på en original fartpilot og heller ikke kunne have en berettiget forventning om det, når det ikke specifikt var aftalt. Kunden fik derfor ikke medhold.

Modsatrettede forventninger
Afgørelserne viser, at man som sælger skal være meget opmærksom på hvad man aftaler i forbindelse med salg af eftermonteret udstyr. Faktisk er der også tidligere afgørelser, som viser at ved eftermontering af udstyr på en fabriksny bil, har kunden som udgangspunkt en berettiget forventning om, at udstyret er originalt, hvis andet ikke er anført.

Problemerne bliver typisk rigtig aktuelle, hvis det er udstyr, man "får med" i handelen, uden at man specifikt har betalt for det. I de situationer har parterne ofte modsatrettede forventninger. Sælger mener at han gør noget godt for kunden, og kunden har en forventning om at "gaven" har en højere værdi.

Opfordringen må derfor være, at hvis man sælger en ny eller nyere bil - og nok især som mærkeforhandler - skal man sørge for i slutsedlen specifikt at anføre, om det eftermonterede udstyr er originalt eller uoriginalt.

Det er muligt, at man som professionel sagtens kan gennemskue prisforskellene på udstyrsvarianterne, men det kan forbrugeren ikke nødvendigvis.

Hvis man vil imødegå problemerne, skal man som sælger derfor oplyse så specifikt som muligt. Husk at det jo er forbrugeren der skal beskyttes.