23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Trump beordrer bilgigant til at fremstille respiratorer

Hurtig produktion af respiratorer vil redde amerikanske liv, siger Trump. USA's hospitaler mangler udstyr.
Annonce

CORONA USA's præsident, Donald Trump, underskrev fredag et dekret med ordre om, at bilproducenten General Motors fremstiller respiratorer til brug for corona-patienter.

Trump genaktiverede i sidste uge en lov, den såkaldte Defense Production Act.

Det er en sjældent anvendt lov, der giver den amerikanske regering mulighed for i krisetider at beordre virksomheder til at fremstille bestemte varer såsom medicinsk udstyr.

Annonce

Forhandlinger mellem regeringen og General Motors har trukket ud, skriver nyhedsbureauet AFP. Og det har så fået Trump til at tage loven i brug.

- General Motors spildte tiden. Dette tiltag vil sikre hurtig produktion af respiratorer, der vil redde amerikanske liv, siger Trump ifølge nyhedsbureauet AFP.

Annonce

Tidligere fredag havde præsidenten - med versaler og talrige udråbstegn - skrevet en opfordring på Twitter til General Motors og Ford om, at de to bilproducenter skulle "BEGYNDE AT FREMSTILLE RESPIRATORER, NU!!!!!!"

Antallet af bekræftede coronasmittede nærmer sig fredag aften dansk tid 100.000 i USA. Samtidig lyder meldingen fra især delstaten New York, at hospitalerne ikke har udstyr nok.

Annonce

New York er den hårdest ramte af USA's delstater. Men fredag aften dansk tid siger borgmesteren i Los Angeles, Eric Garcetti, at storbyen på vestkysten kan have lige så mange smittetilfælde som New York om fem dage. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Annonce
Annonce

Kilde: Ritzau/Reuters

Corona og konsekvenserne Se tema
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.078|instance-web02