23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Elever afprøvede lysende ny UV-teknik

Glasurit introducerer UV-håndlamper og en ny og unik hurtigtørrende spartel til småskader, der tørrer på 1-2 minutter. College 360 viste teknikken til unge lærlinge.

FORDELE De unge autolakerer-lærlinge på College 360 fik forleden mulighed for at afprøve helt nye håndholdte prototype UV-lamper og en spritny og unik UV-spartelmasse, der tørrer på rekordtid - og dermed for at kunne bringe ny viden med hjem på værkstedet.

På skolen blev de undervist af National Head Trainer Johnny West Petersen, Glasurit, der er glad for at kunne sætte sit præg på de unge lakerer-elever.

- Det har stor betydning for os at komme her på landets eneste skole for autolakerere og vise det sidste nye, det giver os en chance for at præge de unge, før produktet kommer på markedet, og til når de kommer hjem på værkstedet derhjemme med ny viden, siger Johnny West Petersen. Han underviser også i farvelak-forståelse i teori og praksis, ligesom han er support til skolens faglærere, som han opdaterer på nye materialer og teknikker fra Glasurit.

Tjener sit hurtigt hjem

Den hurtigtørrende spartelmasse til mindre skader er på tube og tørrer på blot 1-2 minutter - og helt ned til et halvt minut ved spartling af ganske små hakker - ved brug af UV-lys.

Hertil har danske Scangrip og svenske Hedson udviklet mindre og batteridrevne UV-lamper med nye kraftige LED lamper, der er yderst mobile til de korte tørreprocesser.

Ifølge Glasurit er spartelmassen mere "hård" end konventionelle spartelmasser og er meget stabil i forhold til eftersynkning.

- Vi har præsenteret produktet for nogle få værksteder også, hvor det har været testet og kun fået plusser på kontoen, siger Johnny West Petersen.

Han fortæller, at UV har bredt sig på mange malerværksteder, der kan se ideen i at kunne lave hurtige reparationer og haste-opgaver, der bliver afleveret fra karrosseriværkstedet med et "ka’ du klare den til i eftermiddag?".

Prisen på UV-produkter er en smule højere, men med op til 75 procent kortere procestid opvejer det så rigeligt merudgiften, anfører Johnny West Petersen. Dertil kommer mindre miljøbelastning og nedsat risiko for autolakererne under arbejdet.

To-i-en primerfylder

Spartelmassen i tuben supplerer tre typer UV-Primer til farver i mørkegrå, mellemgrå og lyse nyancer. UV-Primer er en to-i-en primerfylder som erstatter primer og fylder og dermed sparer en arbejdsgang ved at hæfte på bart metal, give rustbeskyttelse og fyldkraft i laksystemet. UV-tørretiden er ned til cirka 1-2 minutter, og total procestid ved påføring, tørring, slibning og rengøring og klargøring til malerkabinen er 10-15 minutter på mange skader, ifølge Glasurit.

Skole foran via samarbejde

Fra College 360 siger lærer Jens Søndergaard Hansen, at skolen er glad for at kunne klæde elever på med ny teknik, der ikke er set på værkstederne. På skolen er det forløbene 2A og 2B, der får mulighed for at prøve kræfter med UV teknik til reparationslakering.

- Vi er blevet skudt i skoene, at vi er for langsomme med det nye, men vi arbejder henimod, at elever kan komme hjem på værkstederne med helt ny viden. Vi ved jo aldrig, hvad der bliver det nye sort på markedet, men vi skal kunne vise teknikkerne og produkterne til vores elever. Mange elever vil gerne i kabinerne, som der er prestige i, men det er på gulvet - i de øvrige processer - der kan optimeres mest, siger Jens Søndergaard Hansen.

Han understreger, at College 360 ikke er bundet op på enkelte producenter.

- Vi har et fantastisk samarbejde med flere producenter og leverandører, som ønsker det, og som stiller specialister til rådighed for undervisere og elever her på skolen. Sammen leverer vi faktisk læring på øverste hylde. Gennem Danmarks Farve- og Limindustri har vi også et godt samarbejde omkring rekruttering og fokus på en karriere i vores branche via DK-skills og Worldskills, for at skabe den gode historie og vise fantastiske rollemodeller.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.187