23948sdkhjf

Formel 1-grandprix i Monaco er droppet i 2020

Løbene i Holland og Spanien er udskudt. Tidligst 7. juni kan sæsonen få sin premiere, når der - efter planen - skal køres i i Baku i Aserbajdsjan.

CORONA Formel 1-grandprixet i Monaco er aflyst i 2020. Det er første gang siden 1954, at grandprixet ikke køres.

Det oplyser arrangøren bag det traditionsrige gadeløb, Automobile Club de Monaco.

- Under ingen omstændigheder kan løbet arrangeres senere på året, skriver arrangøren i en pressemeddelelse.

Årsagen til aflysningen af den 78. udgave af løbet skyldes udbruddet af coronavirus, der også har ramt Monaco.

Torsdag kom det frem, at den 62-årige fyrst Albert II er testet positiv for coronavirus. Det meddelte paladset i det lille fyrstedømme.

Monarken har appelleret til sine landsmænd om at begrænse kontakten til andre mennesker til et minimum for at få bugt med coronasmitten.

I Monaco, der har omkring 31.000 indbyggere, er der som i Frankrig, Italien og Spanien, udgangsforbud, skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

Holland og Spanien udskudt

Ud over grandprixet i Monaco blev Formel 1-grandprixet i Australien også aflyst tidligere i marts.

Formel 1-sæsonen skulle være startet i Australien, men arrangørerne valgte at aflyse arrangementet, da en medarbejder på McLaren-teamet blev konstateret smittet med coronavirus.

Derudover er en række løb udskudt til senere på året. Det drejer sig om løbene i Bahrain, Kina, Vietnam, Holland og Spanien.

Tidligere torsdag meddelte Formel 1, at Monaco Grand Prix, var udsat. Men nu er det altså helt aflyst. Det stod til at blive afviklet 24. maj.

Som konsekvens af den usikre situation har Formel 1 fremrykket den traditionelle sommerpause til marts og april for at frigøre mere plads i kalenderen senere på året.

Formel 1-sæsonen kommer tidligst i gang 7. juni, når der er planlagt grandprix i Baku i Aserbajdsjan.

Kilde: Ritzau

Artiklen er en del af temaet Corona og konsekvenserne.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.187