23948sdkhjf

Tirsdag eftermiddag: Ford lukker europæiske fabrikker ned

Ford Motor Company lukker midlertidigt ned for bil- og motorproduktionen på samtlige af virksomhedens fabrikker på det europæiske fastland med virkning fra den 19. marts. Lukningen forventes at være i kraft i flere uger og sker i forbindelse med udbredelsen af COVID-19.

COREONA-KONSEKVENS Afgørelsen om at lukke de europæiske fabrikker er truffet i kølvandet på, at World Health Organization (WHO) har identificeret Europa som epicentret for coronavirussens udbredelse, hvis smittetal de seneste dage er steget markant med yderligere stigninger forventet.

Det oplyser Ford i en pressemeddelelse.

Fords beslutning om midlertidigt at lukke ned for den europæiske produktion vil bidrage til det samlede samfundsansvar om at mindske virussens spredning så meget som muligt.

- Selvom coronavirussens effekt på vores faciliteter hidtil har været begrænset, er dens effekt på vores ansatte, forhandlere, leverandører og kunder såvel som det europæiske samfund generelt hidtil uset. På grund af denne krises dramatiske indvirkning på det europæiske marked og leverandørindustrien stopper vi midlertidigt produktionen på samtlige af vores fabrikker på det europæiske fastland, udtaler Stuart Rowley, Ford Europas præsident.

De netop annoncerede foranstaltninger følger i kølvandet på Fords forholdsregler fra sidste uge, der omfatter hjemsendelse af alle medarbejdere, som kan varetage deres stillinger hjemmefra. Dette tiltag blev ligeledes indført for at mindske spredningen af coronavirussen og vil gælde, indtil andet bliver direkte oplyst.

Artiklen er en del af temaet Corona og konsekvenserne.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127