23948sdkhjf
>

Dansk Bilbrancheråd: De små i bilbranchen må have hjælp

Regeringens udspil er ikke tilstrækkeligt, vurderer Dansk Bilbrancheråds direktør, Erik S. Rasmussen. Organisationen arbejder nu sammen med SMVdanmark på et forslag, der også hjælper de mindre virksomheder i bilbranchen.

CORONA-KONSEKVENSER Regeringen har netop kastet en redningskrans ud til det danske erhvervsliv. Sammen med arbejdsmarkedet parter er iværksat en hjælpepakke med blandt andet mulighed for lønkompensation.

Men i hvor høj grad hjælper pakken den danske bilbranche? En del af branchen er samlet i Dansk Bilbrancheråd – hvordan vurderer organisationens direktør, Erik S. Rasmussen pakkens effekt?

 Hvor mange af dine virksomheder har sendt medarbejdere hjem uden løn?

 - Så vidt vides er den ingen af vore medlemmer, der har sendt medarbejdere hjem uden løn endnu. Det grunder sig først og fremmest i, at der jo først blev trykket på ”nedlukningsknappen” torsdag/fredag, hvilket betyder, at det først er i starten af denne uge, at problemerne for alvor vil vise sig. Der er ingen tvivl om, at det fremadrettet bliver meget alvorligt for bilbranchen generelt.

 Hvor mange virksomheder har taget imod / vil tage imod muligheden for at udskyde moms og skat?

- Det er ganske givet, at det er et tilbud, mange af vore virksomheder vil anvende som et af flere ”værktøjer” med henblik på at afbøde de værste konsekvenser for branchen, men det er langt fra tilstrækkeligt.

Læs også: Erstatning for afspritnings-skader i biler falder tilbage på bilhuset eller værkstedet

Mener du, at trepartsaftalen og regeringens øvrige tiltag er tilstrækkelige?

 - Nej; I Dansk Bilbrancheråd mener vi ikke, at den aftale, der er indgået søndag, om lønkompensation er tilstrækkelig. Dels henvender den sig generelt til større og store virksomheder, og dels afhjælper den ikke de snart kommende likviditetsproblemer for virksomhederne. I samarbejde med SMVdanmark er Dansk Bilbrancheråd i færd med at melde forslag ind til regeringen, der efter vores opfattelse flugter bedre med de behov for hjælp, vore mindre bilvirksomheder allerede oplever eller står lige overfor afhængig af længden af sundhedskrisen.

Hvor truet er din del af autobranchen i sammenligning med andre dele af den firehjulede branche og sammenlignet med andre brancher?

 - Det er min opfattelse, at bilbranchen i den alvorlige situation vi står i lige nu, er i samme båd. Når det er sagt, er den danske bilbranche ikke så ramt endnu som eksempelvis hele oplevelsesindustrien, er nu gennem en længere periode allerede har mærket en kundeflugt, der er helt nede på nulpunktet. Med fare for at lyde naiv, kan vi i bilbranchen håbe på, at mange af de danskere, der nu er ”sendt hjem” i to uger vil benytte lejligheden til at få bilen tjekket. Dette kan stadig gøres inden for rammerne af myndighedernes anbefalinger og påbud.

Artiklen er en del af temaet Corona og konsekvenserne.

Kommenter på artiklen (1)
Tip redaktionen
Redaktionen anbefaler

Send til en kollega

0.187