23948sdkhjf

Skuffet Magnussen accepterer beslutning om at aflyse grandprix

Formel 1-holdet Haas anerkender, at alle involveredes sikkerhed og sundhed er førsteprioritet.

FORMEL 1 Kevin Magnussen og hans Formel 1-hold, Haas, er skuffede, men accepterer og bakker op om beslutningen om at aflyse Melbournes Grand Prix.

- Jeg var så klar til at komme ud og køre ræs i weekenden, men sikkerheden, helbredet og alles velbefindende er med afstand det vigtigste, og det her var det rigtige at gøre, skriver Magnussen på Twitter natten til fredag dansk tid.

- Pas på jer selv allesammen, og pas på hinanden.

I en pressemeddelelse skriver det amerikanske Formel 1-hold:

- Alle de involveredes sikkerhed og sundhed er altoverskyggende. Det samme gælder for de tusindvis af fans, der har investeret i at besøge det australske grandprix.

- Selv om vi er skuffede over ikke at kunne køre i denne weekend i Melbourne og dele passionen for Formel 1, accepterer Haas de beslutninger, der er truffet af parterne i lyset af den globale Covid-19-situation, skriver Haas i en pressemeddelelse.

Fredag morgen lokal tid meddelte de australske arrangører, Den Internationale Motorsportsunion (FIA) og selskabet bag Formel 1 i en fælles pressemeddelelse, at Formel 1-grandprixet i Melbourne er aflyst.

Det sker, efter at McLaren-holdet trak sig fra grandprixet som følge af en coronasmittet medarbejder.

Kilde: Ritzau

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062