23948sdkhjf

Sådan er corona-status i autobranchen (fredag)

De første personer i den danske autobranche er smittede med corona. Ellers er den generelle melding, at mange arbejder hjemmefra, kundearrangementer er aflyst, men der mangler endnu ikke varer på hylderne. Det viser denne rundspørge blandt 22 firmaer i branchen.

CORONA Motor-magasinet har foretaget en rundspørge hos de forskellige aktører i branchen om status for corona-smitten.

Autogrossister og leverandører

 au2parts (Sanne Fredsøe, marketingansvarlig, CAC/au2parts)

Har I nogle sygemeldte med corona?

- Nej, vi har p.t. ingen sygemeldte

Arbejder I hjemmefra?

- Ja, alle medarbejdere, der har mulighed for det arbejder hjemmefra, men der køres fortsat vareture som normalt. Vores kunder mærker altså ingen forskel, ordrer behandles og telefonen svares som normalt.

Har I fortsat varer på hylderne?

Ja, vi mangler ingen varer bortset fra sprit etc, som jo desværre er blevet en generel mangelvare, øvrigt som det ser ud nu – al drift er normal.

Har I aflyst seminarer, kunderarrangementer o.l.?

- Vi har aflyst alle arrangementer, kundebesøg  o. lign. frem til og med 29. marts i henhold til statens anbefalinger.

 

 Baden-Jensen (Martin Baden-Jensen, direktør)

Har I nogle sygemeldte med corona?

- Nej, ingen sygemeldte og ingen i karantæne

Arbejder I hjemmefra?

- Alle vores medarbejdere, som har hjemmearbejdspladser, bliver sendt hjem for at udføre deres jobs hjemmefra.

Har I fortsat varer på hylderne?

- Vi gør endvidere opmærksom på, at vi ikke har leveringsproblemer og ej heller er blevet adviseret om, at sådanne vil forekomme i nærmeste fremtid. Det er, på sædvanlig vis, fuldt ud muligt for vores kunder at bestille- og få leveret varer!

Har I aflyst seminarer, kunderarrangementer o.l.?

- Vi har valgt at aflyse alle møder med eksterne samarbejdspartnere i den kommende periode. Alle møder som kan gennemføres virtuelt, vil blive gennemført. De forholdsregler vi har taget, er taget ud fra et samfundsansvarligt perspektiv.

 

Robert Bosch (Hans Godske, Country sales manager, Robert Bosch A/S)

Har I nogle sygemeldte med corona?

- En person

Arbejder I hjemmefra?

- Alle, hvor det er muligt, arbejder hjemmefra

Har I fortsat varer på hylderne?

- Stadigvæk ingen nævneværdige problemer med levering

Har I aflyst seminarer, kunderarrangementer o.l.?

- Kurser og kundearrangementer hos Bosch, Telegrafvej Ballerup er udsat og eller aflyst

 

FTZ  (Sven Kristensen, Adm. direktør / CEO, FTZ)

Har I nogle sygemeldte med corona?

- Vi har nu en, der er konstateret med smitte. Vedkommende er i karantæne og vi har sendt også sendt nogle andre hjem, hvor der er forhøjet risiko.

Arbejder I hjemmefra?

- Ja, der hvor det er muligt. Og vi har en dynamisk vejledning, som løbende opdateres, således vi passer så meget som muligt på vores medarbejdere der er på job.

Har I fortsat varer på hylderne?

- Ja, vi leverer og vores omsætning er som den plejer at være, så ikke noget at mærke endnu. Der er lokalt også gennemført fleksible tiltag, der sikrer at værkstederne får deres varer, når du har brug for dem. Vi oplever at værkstederne lave ekstra tiltag for deres kunder og dem støtter vi naturligvis.

Har I aflyst seminarer, kunderarrangementer o.l.?

- Ja, vi forsøger at flytte dem til senere, således kunderne ikke lades i stikken. Akademiet lukker de næste 14 dage.

Værksteder

 QuickPot  (Steen Haugaard Fransen, direktør, QuickPot A/S)

Har I nogle sygemeldte med corona?

- Af hensyn til GDPR ønsker jeg ikke at besvare dette spørgsmål.

Arbejder I hjemmefra?

- Administrative medarbejdere arbejder hjemmefra, men på værkstederne holder vi åbent og forsøger at få enderne til at nå sammen under hensyn til medarbejdere med små børn, der ikke har andre pasningsmuligheder

Har I fortsat varer på hylderne?

- Vi har fortsat varer på hylderne og det samme har vores leverandører

Har I aflyst seminarer, kunderarrangementer o.l.?

- Vores lærlinge kommer ikke på skole (afsluttende svendeprøver) og der forsøger skolerne at finde en model for at kunne gennemføre dette.

Vi har aflyst vores interne kurser, og 3 planlagte personale møder for alle medarbejdere i slutningen af marts bliver naturligvis heller ikke gennemført

 

Skorstensgaard (Anders Skorstensgaard, administrerende direktør, Skorstensgaard)

Har I nogle sygemeldte med corona?

- Vi har lige nu ikke kendskab til, at der er medarbejdere i vores koncern, som er sygemeldt på grund af Corona-smitte eller mistanke derom.

Arbejder I hjemmefra?

- Alle medarbejdere, der har mulighed for det, arbejder hjemmefra. Der er primært tale om administrative medarbejdere, der geografisk er placeret på hovedkontoret i Kolding. Hvad angår selve værkstederne, så har vi iværksat en lang række procedurer, som blandt andet medfører, at vi ikke har direkte kontakt med kunderne. Disse procedurer har vi meldt ud både internt og eksternt.

Har I fortsat varer på hylderne?

- Vi har indtil videre ikke problemer med at skaffe reservedele. Vi er meget opmærksomme på situationen hos vores respektive leverandører af reservedele.

Har I aflyst seminarer, kunderarrangementer o.l.?

- Vi har udsat alle eksterne møder, kurser og arrangementer og har desuden aflyst besøg fra gæster – ikke mindst for at sætte en tyk streg under, hvor alvorligt vi tager denne ekstraordinære situation. Hensynet til både kunder og medarbejder vejer meget tungt, det er klar. 

 

Dækleverandører

Bridgestone (Lotte Bodilsen, marketing, Bridgestone-Danmark)

Har I nogle sygemeldte med corona?

- Ja, vi har en kollega der er testet positiv og er i karantæne.

Arbejder I hjemmefra?

- Ja, alle, der kan, arbejder hjemmefra.

Har I fortsat varer på hylderne?

- Masser!

Har I aflyst seminarer, kunderarrangementer o.l.?

- Ja, vi har aflyst i henhold til regeringens og interne guidelines

 

 Continental  (Georg Nielsen, adm. direktør, Continental-Danmark)

Har I nogle sygemeldte med corona?

- Nej.

Arbejder I hjemmefra?

- Ja, fra i morgen og med fuld tilgængelighed som tidligere.

Har I fortsat varer på hylderne?

- Ja, og vores transportører og lager har meldt at vi kan fortsætte distributions set-up som tidligere.

Har I aflyst seminarer, kunderarrangementer o.l.?

- Ja, vi havde et kundearrangement i går onsdag, som vi aflyste og ellers er det mest arrangement vi er deltagere i, der er blevet flyttet til senere tidspunkter.

 

Bilimportører

BMW (Mette Bøgeskov Lolholm, Corporate Communications Manager, BMW Group Denmark)

Har I nogle sygemeldte med corona?

- Nej.

Arbejder I hjemmefra?

- Ja.

Har I fortsat varer på hylderne?

- Ja.

  

Ford (Lene Dahlquist, Communication & Public Affairs Manager, Ford Denmark)

Har I nogle sygemeldte med corona?

- Nej, vi har heldigvis ingen der er sygemeldte og håber at vores tiltag med at fortsætte arbejdet på distance kan sikre alle vi omgiver os med bedst muligt imod Corona.

Arbejder I hjemmefra?

- Ja, vi fortsætter naturligvis arbejdet hjemmefra af hensyn til at minimere risikoen for spredning af Corona i samfundet. Hos Ford tager vi statsministerens anbefalinger meget alvorlig. Vi har forberedt denne mulige situation igennem de seneste uger og har derfor en god formodning om, at det ikke kommer til at have en voldsom effekt i forhold til vores omverden.

Har I fortsat varer på hylderne; jeg tænker her både på biler og reservedele.

- Ja.

 

Honda  (Thomas Larsen, PR & Marketing Manager, Honda Nordic)

Har I nogle sygemeldte med corona?

- Ingen smittede.

Arbejder I hjemmefra?

- Vi tager de nødvendige foranstaltninger i forhold til regerings udmeldinger.

Har I fortsat varer på hylderne; jeg tænker her både på biler og reservedele.

- Vi har pt ingen problemer her.

 

Hyundai  (Annegrethe Skovby, Marketing, Hyundai)

Har I nogle sygemeldte med corona?

- Vi har heldigvis ingen sygemeldte

Arbejder I hjemmefra?

- Som situationen er lige nu opretholder vi alle operationelle og supportfunktioner på et normalt niveau, således at vi kan supportere normal drift på eftermarkedet og salg. Hvor det er muligt, arbejder medarbejdere hjemmefra, således at vi gør vores bedste for at reducere spredningen af corona.

Har I fortsat varer på hylderne; jeg tænker her både på biler og reservedele?

- På nuværende tidspunkt oplever vi ingen leveringsproblemer og har stadig varer på hylderne. Situationen forventes ikke at påvirke den aktuelle lagerstatus nævneværdigt.

 

Jaguar Land Rover (Søren Hyltoft, Press & PR manager, Jaguar Land Rover Scandinavia)

Har I nogle sygemeldte med corona?

- Nej, vi har ingen der er sygemeldte med Corona.

Arbejder I hjemmefra?

- En del arbejder hjemmefra, men mange er også på plads helt som sædvanligt. Det, der har ændret sig er, at man lige tænker sig om en ekstra gang hvis man for eksempel skulle have været en tur til Malmø eller andet. Om turen nu er strengt nødvendigt.

Har I fortsat varer på hylderne; jeg tænker her både på biler og reservedele?

- Vi har stadig varer på hylderne – faktisk så mange at vi sælger af dem – det gælder både biler og reservedele

 

Kia (Lene Mejdal Iversen, PR Coordinator, Kia-Danmark)

Har I nogle sygemeldte med corona?

- Hos KIA Danmark har vi i skrivende stund ingen, der er smittede med, eller har symptomer på, Corona Virus.

Arbejder I hjemmefra?

- I det omfang det kan lade sig gøre, arbejder vi hjemmefra.

Har I fortsat varer på hylderne; jeg tænker her både på biler og reservedele?

- Der er fortsat ingen ændringer i leveringer af hverken reservedele eller biler.

 

Mazda (Jannik Olsen, PR Manager, Mazda-Danmark)

Har I nogle sygemeldte med corona?

- Vi har ikke nogen sygemeldte.

Arbejder I hjemmefra?

- De fleste af os arbejder hjemmefra.

Har I fortsat varer på hylderne; jeg tænker her både på biler og reservedele?

- Vi modtager på nuværende tidspunkt stadig biler og reservedele.

 

Mercedes (David Engstrøm, PR-ansvarlig, Mercedes-Benz Danmark)

Har I nogle sygemeldte med corona?

- Nej, vi har ingen tilfælde med bekræftede tilfælde af covid-19 i skrivende stund.

Arbejder I hjemmefra?

- Ja, vi følger retningslinjerne fra myndighederne og arbejder hjemme fra de næste 14 dage. Heldigvis er det muligt for langt de fleste at udføre deres vanlige arbejde hjemmefra uden problemer.

Har I fortsat varer på hylderne; jeg tænker her både på biler og reservedele?

- Ja, der er ingen meldinger om mangelvarer på hverken den ene eller den anden front.

 

Nissan (Ann Strøby; PR-ansvarlig, Nissan-Danmark)

Har I nogle sygemeldte med corona?

- På nuværende tidspunkt har vi ikke nogle sygemeldte med corona.

Arbejder I hjemmefra?

- Det er individuelt. Nogle gør og nogle gør ikke. Det er frivilligt, men muligt for alle.

Har I fortsat varer på hylderne; jeg tænker her både på biler og reservedele.

- Vi har varer på hylderne.

Har I aflyst seminarer, kunderarrangementer o.l.?

- Vi er lige nu ved at skabe et overblik vores planlagte arrangementer. Og vi er sikre på, der vil være aflysninger. Vi vil helt sikkert følge regeringens anvisning og i øvrigt selv tage ansvar for, at vi ikke bidrager til yderligere udbredelse af corona.

 

Renault og Dacia (Søren Ignaz, PR-ansvarlig, Renault-Danmark)

Har I nogle sygemeldte med corona?

- Nej, heldigvis ikke. Kun i Kina har jeg hørt om påvirkninger i produktionen.

Arbejder I hjemmefra?

- Ja, vi arbejder alle hjemmefra – skype, mobil og virtuel frokost.

Har I fortsat varer på hylderne; jeg tænker her både på biler og reservedele.

- Ja, generelt er det business as usual forstået på den måde, at der er folk i butikkerne, på værkstederne og naturligvis også biler og reservedele

Har I aflyst seminarer, kunderarrangementer o.l.?

- Nej, ikke endnu. Og dog er eCar EXPO jo aflyst i april så vi må vente til efteråret med at vise hvad vi kan med PHEV og EV bilerne.

 

Semler (Britt Stellinger, PR-ansvalig, Semler Mobility)

Har I nogle sygemeldte med corona?

- Nej.

Arbejder I hjemmefra?

- Alle medarbejdere hos importøren arbejder hjemmefra, og der er nedsat bemanding i vores forretninger og på vores værksteder. Samtidig er weekendens åbent hus på den nye Golf blevet aflyst.

Har I fortsat varer på hylderne; jeg tænker her både på biler og reservedele?

- Ja.

 

Suzuki (John Mogensen, PR-ansvarlig, Suzuki)

Har I nogle sygemeldte med corona?

- Nej, det har vi heldigvis ikke.

Arbejder I hjemmefra?

- Vi deler os op, så dem, der kan arbejde hjemmefra, gør det, og så holder vi bemandingen her på et minimum.

Har I fortsat varer på hylderne; jeg tænker her både på biler og reservedele.

- Jeps. Vi er fuldt leveringsdygtige.

Har I aflyst seminarer, kunderarrangementer o.l.?

- Ja. Vi har aflyst et åbent-hus på de nye Suzuki Vitara og S-Cross Hybridmodeller den 21. – 22. marts. Bilerne står klar hos forhandlerne, men vi prøver at undgå for mange mennesker samme sted. Desuden aflyser vi et større møde for vores eftermarkedsfolk hos forhandlerne om 14 dage.

 

Toyota (Anders Tystrup, Pressechef, Toyota-Danmark)

Har I nogle sygemeldte med corona?

- Nej, vi har ikke registreret nogle sygemeldte med COVID-19 virus hos Toyota Danmark.

Arbejder I hjemmefra?

- Ja, alle medarbejdere opfordres til at arbejde hjemme. Der er dog enkelte kritiske funktioner, hvor det er nødvendigt at have medarbejdere fysisk til stede på kontoret. Men hovedparten af medarbejdere har mulighed for at arbejde hjemme.

Har I fortsat varer på hylderne; jeg tænker her både på biler og reservedele?

- Produktionen af biler og reservedele er heldigvis ikke påvirket af situationen.

Har I aflyst seminarer, kunderarrangementer o.l.?

- Der er indført totalt rejsestop, hvilket bl.a. betyder, at en planlagt præsentation for pressen af den nye GR Supra med 2.0-liters motor i Barcelona i Spanien i slutningen af marts er blevet aflyst. Toyotas forhandlere og værksteder er fortsat åbne og står klar til at servicere kunderne.

 

Volkswagen (Thomas Hjortshøj, Pressechef, Volkswagen)

Har I nogle sygemeldte med corona?

- Vi har ikke på nuværende tidspunkt nogen, der er smittet med corona.

Arbejder I hjemmefra?

Alle, der kan arbejde hjemmefra, gør det.

Har I fortsat varer på hylderne; jeg tænker her både på biler og reservedele.

- Vi har ikke problemer med leverancer af nogen art, uanset om det er reservedele eller biler.

Har I aflyst seminarer, kunderarrangementer o.l.?

- Set i lyset af de seneste anbefalinger fra statsministeren og de øvrige myndigheder har vi valgt at aflyse vores Åbent Hus i weekenden den 14.-15. marts, hvor vi havde danmarkspremiere på den nye Golf. Forretningerne er stadigvæk åbne, men de kører med nedsat bemanding.

Artiklen er en del af temaet Corona og konsekvenserne.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156