Ann Bruun Birk.

Af Claus T. Kræmmergård 12. marts 2020 10:14

CORONA Coronavirus påvirker mange arbejdspladser med medarbejdere, der kommer i karantæne og andre medarbejdere, der frygter smitten. Men hvordan skal virksomheder håndtere hele situationen i forhold til medarbejderne?

Advokat Ann Bruun Birk fra Advokatfirmaet Vingaardshus har samlet de 10 oftest stillede spørgsmål, som hun har fået - og hun svarer på dem alle.

1. Har arbejdsgiver pligt til at gøre tiltag i forbindelse med COVID-19?

SVAR: Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal arbejdsgiver sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Arbejdsgiver bør derfor tage stilling til, hvorledes selskabet sikrer, at medarbejdere ikke unødvendigt udsættes for smitterisiko.

2. Hvilke tiltag kan arbejdsgiver gøre?

SVAR: Det anbefales, at arbejdsgivere fastsætter interne retningslinjer. Disse retningslinjer kan med fordel følge Erhvervsministeriets udtalelser, Udenrigsministeriets rejsevejledning og Sundhedsstyrelsens anbefalinger, for eksempel med hensyn til rejseaktivitet og karantæne. Derudover er der flere øvrige forhold, som retningslinjerne bør anbefale, for eksempel hygiejne, procedure hvis der er risiko for smitte med videre.

3. Kan arbejdsgiver nægte medarbejderen at møde på arbejde?

SVAR: Det er arbejdsgiver, som har ledelsesretten, hvorfor arbejdsgiver som udgangspunkt kan nægte medarbejdere at møde op på arbejde og dermed i en vis periode pålægge medarbejderen eksempelvis hjemmearbejde, hvis medarbejderen er i risiko for smitte med COVID-19.

4. Kan medarbejderen nægte at møde på arbejde grundet frygt for smitte?

SVAR: Som udgangspunkt kan medarbejderen ikke udeblive fra sit arbejde på grund af frygt for smitte. Det afhænger selvfølgelig af, hvorvidt denne frygt er velbegrundet, altså hvis medarbejderens sikkerhed, sundhed eller personlig integritet er i fare, herunder af Sundhedsstyrelsens anbefalinger på tidspunktet for udeblivelsen.

5. Skal medarbejderen have løn under karantæne?

SVAR: Hvis det aftales med medarbejderen, at denne arbejder hjemme under karantænen, skal medarbejderen selvfølgelig have løn. Det samme gælder, hvis karantænen er forårsaget af en forretningsrejse til et af de lande som Sundhedsstyrelsen betegner som et særligt risikoområde, altså medarbejderen har foretaget rejsen på arbejdsgiverens anmodning.

Hvis medarbejderen i strid med Udenrigsministeriets rejsevejledning samt arbejdsgiverens retningslinjer har rejst til et særligt risikoområde og efterfølgende kommer i karantæne, vil fraværet kunne betegnes som selvforskyldt, hvorfor medarbejderen ikke har krav på løn.

Hvis arbejdsgiver følger Sundhedsstyrelsens anbefaling og sender en medarbejder i karantæne, har medarbejdere også krav på løn.

Er det myndighederne eller lægen, som sender en medarbejder i karantæne, vil situationen formentligt blive karakteriseret som fravær grundet sygdom, og medarbejderens rettigheder til løn følger således de almindelige rettigheder ved løn under sygdom, eksempelvis i henhold til funktionærloven eller overenskomst.

6. Kan arbejdsgiver pålægge medarbejderen ikke at rejse til bestemte områder i medarbejderens fritid?

SVAR: Medarbejderen bestemmer selv over sin fritid, men rejser medarbejderen i strid med Udenrigsministeriets rejsevejledning og arbejdsgiverens interne retningslinjer alligevel til et særligt risikoområde og bliver smittet med COVID-19, vil det sandsynligvis blive betragtet som selvforskyldt sygdom. Dette vil medføre, at der ikke er lovligt forfald, og eksempelvis en funktionær vil ikke have krav på løn under sygdom. Bliver medarbejderens hjemrejse i et sådan tilfælde forsinket grundet COVID-19 sygdom eller for eksempel karantæne, vil det kunne blive betragtet som ulovlig udeblivelse, og arbejdsgiver kan, afhængig af de konkrete omstændigheder, bortvise medarbejderen. Det anbefales dog, at medarbejderen og arbejdsgiver finder en rimelig løsning på situationen, hvilket kunne være, at medarbejderen afholder ferie eller eventuel afspadsering i de dage, hvor medarbejderen ikke kan møde på arbejde. Eller medarbejderen bliver trukket i løn.

7. Kan arbejdsgiver pålægge medarbejderen at tage på forretningsrejse til særlige risikoområder?

SVAR: Er der tale om et land, hvor der er konstateret COVID-19, men ikke er et særligt risikoområde, altså Udenrigsministeriet ikke fraråder unødvendig rejseaktivitet til dette land, vil arbejdsgiveren såfremt denne foretager fornødne tiltag, kunne pålægge en medarbejder at tage på forretningsrejse til landet. Nægter medarbejderen på trods af arbejdsgiverens iværksættelse af fornødne tiltag/forholdsregler at foretage forretningsrejsen, kan dette få ansættelsesretlige konsekvenser eksempelvis i form at opsigelse eller bortvisning.

En arbejdsgiver kan ikke i strid med Udenrigsministeriets rejsevejledning pålægge en medarbejder at rejse til et risikoområde.

8. Hvad gør arbejdsgiver, hvis medarbejderen – uforskyldt - bliver smittet med COVID-19?

SVAR: Hvis medarbejderen bliver smittet med COVID-19, vil medarbejderens rettigheder og forpligtigelser følge de almindelige regler for sygefravær. Dog er medarbejderen derudover forpligtet til at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger og arbejdsgiverens retningslinjer eksempelvis med hensyn til karantæne.

9. Skole med videre lukker grundet COVID-19, kan medarbejderen blive hjemme fra arbejde?

SVAR: Det er medarbejdere, der selv skal sørge for at få børnene passet, således medarbejderen kan komme på arbejde. Situationen kan for eksempel sammenlignes med situationer som lockout og strejke på skoler, daginstitutioner med videre.

Det anbefales, at man som arbejdsgiver finder en løsning med medarbejderen, eventuelt arbejde hjemme, anvende feriedage, eventuelt afspadsering, eller medarbejderen finder anden pasningsmulighed, således medarbejderen kan møde på arbejde.

10. Kan medarbejderen blive hjemme, hvis for eksempel offentlig transport lukker grundet COVID-19?

SVAR: Her kan der henvises til svar på spørgsmål 9. Det er medarbejderen, som selv er ansvarlig for at kunne komme frem til sit arbejde. Her anbefales det igen, at medarbejderne og arbejdsgiver finder en løsning. Derudover kan nogle af medarbejderen eventuelt finde en fælles løsning ved for eksempel at køre sammen på arbejde.

Artiklen er en del af temaet Corona og konsekvenserne.