23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Grossist med finske Fenno på hylderne

Autogrossisten AD Danmark har oplevet fremgang inden for udstødninger på trods af et faldende marked.

LEVERANDØRER Hurtigt skiftende temperaturer, vejsalt, snavs og fugtighed kræver meget af udstødningssystemet. For at modstå disse skrappe forhold med optimal ydelse er finske Fenno’s produkter grundigt designet og testet sammen med brug af de bedste tilgængelige materialer og produktionsteknologier ifølge en række standarder og krav, oplyser leverandøren og autogrossisten AD Danmark.

Det har gjort Fennos udstødningssystemer kendt for deres lange levetid. Og netop lang levetid er blandt årsagerne til, at udstødningsmarkedet generelt har været faldende. Denne tendens trodser AD Danmark, melder grossist-chef René Cramon.

- Her hos AD Danmark er vi utroligt tilfredse med Fenno som vores udstødningsleverandør. Fenno er et kvalitetsprodukt, endda til meget konkurrencedygtige priser, så selv om udstødningsmarkedet generelt har haft tilbagegang de senere år, så har vi faktisk haft en fremgang i den produktgruppe. Vores faste kunder er meget begejstret for Fennos produkter på grund af forholdet mellem pris og kvalitet, men også mange andre værksteder har opdaget, at man her kan lave en væsentlig bedre bundlinje, siger René Cramon.

Erfaren producent

FennoSteel er etableret i 1985 og betegnes som en førende skandinavisk og europæisk producent af udstødningssystemer til bilindustrien og landbrug. Firmaet leverer både til store europæiske eftermarkedsdistributører og producenter af originalt udstyr.

- Udstødningsmarkedet har været udfordret, efterhånden som bilindustrien har udviklet sig mod motorer med højere effekt, lavere brændstofforbrug og skærpede krav til emissioner og støjgrænser. Men Fennos lange erfaring, samt investering i forskning og udvikling, gør, at de hele tiden er på forkant og altid fokuserer på deres kerneværdier såsom topkvalitet, nem installation og omfattende produktportefølje, siger René Cramon.

AD Danmark-chefen oplyser, at Fenno har et meget bredt sortiment med 5100 forskellige udstødningsvarenumre og godt 1200 katalysatorer og dieselpartikelfiltre.

Bruger genvinding

Fennos produktion i sydfinske Parkano, beliggende næsten overfor Stockholm, er baseret på Toyotas Lean-principper, som Fenno har udviklet til sit eget FPS, Fenno Production System, med en høj grad af brug af genvindingsmaterialer i produkterne.

Desuden benyttes ekspansions-sammenføjninger i stedet for rustfølsomme svejsninger. Fennos R&D udviklingsafdeling sørger for at designe udstødningssystemerne, så modtryk og lydniveauer fuldstændig svarer til OE-dele.

300.000 dele via ADI

AD Danmark kalder sig Danmarks eneste universal distributør og blev i april 2016 medlem af AD International. ADI er en stor europæisk sammenslutning af distributører inden for autoreservedele og med 25 partnere repræsenteret i 40 lande.

AD Danmark har 83 multifilialer på landsplan, hvor der dagligt distribueres varer med egne varebiler, GLS og fragtmænd. Derudover kan værksteder via e-shop også bestille Click&Collect til afhentning i afdelingerne alle ugens dage.

AD Danmark, der også står bag Mekonomen Danmark A/S samt Tectyl og Valvoline, leverer kun til den professionelle autobranche med adgang til mere end 300.000 forskellige reservedele, oplyser grossisten.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.103