23948sdkhjf

Syv Formel 1-hold protesterer over Ferrari-motor

Syv Formel 1-hold har sendte en klage over håndteringen af en sag fra sidste år, der involverede Ferrari.

TVIST Kort før sæsonstarten i Formel 1 er der opstået en konflikt. Syv ud af de ti Formel 1-hold har onsdag sendt en klage til Den Internationale Motorsportsunion (FIA) over håndteringen af en sag, der vedrører Ferrari.

Sidste år undersøgte FIA, om Ferraris motor var lovlig. Konklusionerne fra den efterforskning er ikke kommet frem i offentlighedens lys.

De syv hold, der klager, vil gerne vide, om Ferrari i hele 2019 kørte med en fuldt lovlig motor. Det mener de konkurrerende hold at have krav på at vide, efter at FIA ifølge flere medier i sidste uge oplyste, at unionen var "nået frem til en aftale" med Ferrari efter at have efterforsket holdets motor.

De syv hold, der klager over den hemmelige aftale mellem Fia og Ferrari, er Mercedes, Red Bull, McLaren, Renault, Racing Point, Alpha Tauri og Williams.

De kalder sig alle overraskede og chokerede over FIA's håndtering af sagen. De kræver mere gennemsigtighed og alt lagt åbent frem.

De eneste tre hold, der ikke er underskrivere på klagen, er Ferrari selv samt Haas og Alfa Romeo. Haas, hvor Kevin Magnussen er en af kørerne, og Alfa Romeo benytter sig også af motorer fra Ferrari.

Ferrari og FIA har ikke reageret på klagen endnu.

/ritzau/

Kilde: /ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109