OPLYSNING Dækbranchen vil meget gerne samarbejde med Transportministeriet og Færdselsstyrelsen om at udbrede kendskabet til dækmærkningen over for bilejerne.
- Informationsniveauet blandt bilejerne om ordningen er meget lav, og støj vægtes generelt ikke højt, når der købes dæk. Dækbranchen har modellen, vi har de fornødne data, men vi mangler midler til at nå bilejerne i en større skala, siger direktør Volker Nitz, Dækbranchen Danmark.
Modellen er hjemmesiden Dæklabel.dk, der blev etableret i 2013 som den første af sin art i Europa. Det skete med støtte fra en pulje til energieffektive transportløsninger. Forsøgsperioden udløb for to år siden.
- Dækimportørforeningen har siden da, for egne midler, opretholdt og opdateret www.dæklabel.dk, som gennem årene har været pænt besøgt, men potentialet er meget større, siger Volker Nitz.
Samtidig er EU næsten færdig med vedtagelsen af en ny dækforordning, som træder i kraft 1. juni næste år. Blandt nyskabelserne er en EU-database, men den er ikke så avanceret som den danske, idet man i Danmark kan finde det relevante udvalg af dæk ved at indtaste bilens nummerplade på Dæklabel.dk.
På dæklabel.dk er der således en direkte relation til køretøjsoplysningerne i det danske nummerpladeregister og dæk på det danske marked, fremhæver Volker Nitz.
- Med Dæklabel.dk er vi langt foran EU, som stadig ikke har fundet modellen for en generel EU-dækdatabase. EU’s database vil udelukkende være et opslagsværk baseret på tilgængelige dæk på markedet i EU, hvilket vil vanskeliggøre overblikket for bilejerne betragteligt, siger Volker Nitz
Den danske database indeholder oplysninger om 80 procent af de dæk, der markedsføres i Danmark, det vil sige op mod 10.000 typer sommerdæk og 4.400 vinterdæk.
Støj har ringe prioritet
Søgningen på hjemmesiden er dog ikke overvældende i forhold til bilsalget.
Bilkøbere interesserer sig mest for vådgreb, dernæst for brændstoføkonomi og på en tredjeplads langt under kommer støj.
- Det er paradoksalt, når rigtig mange klager over støj, at det vægter så lidt, når man selv har mulighed for at få indflydelse på støjniveauet fra sine nye dæk, siger Volker Nitz.
Dæklabel.dk er ganske vist førende teknisk med hensyn til indhold, form og uafhængighed af mærker og kommercielle interesser, men søgningen er på blot lidt over 8000 opslag og tre gange så mange sidehenvisninger om året. Puljestøtten til etableringen omfattede nemlig ikke markedsføring og formidling til forbrugerne af tiltaget på tv-spots eller via radioreklamer.
Det kan dog konstateres, at besøgstallet topper ved begyndelsen af dæk- eller hjulskiftesæsonerne i april/maj og oktober/november.
- Vores lille organisation har ikke midler til at lave husstandsomdelinger af materiale og så videre. Derfor håber vi, at det offentlige vil medvirke til forbrugeroplysning, siger Volker Nitz.
Forslag til ministeren
Dækbranchen har for nylig præsenteret transportminister Benny Engelbrecht (S) for to forslag, der kan styrke Dæklabel.dk.
For det første foreslår dækbranchens organisationer, at alle, som erhvervsmæssigt importerer dæk til videresalg i Danmark, forpligtes til at indgive produktoplysninger til Dæklabel.dk, så dækningen øges fra 80 til 100 procent.
3PMSF mærkning vinder frem
For det andet foreslås informationskampagner til private forbrugere og erhvervsdrivende med oplysning om både EU-dækmærkningsordningen og Dæklabel.dk.
Dækbranchen ønsker desuden en klar definition på vinterdæk. I Danmark er den officielle betegnelse "M+S", der står for mudder og sne (Mud and Snow).
M+S er ikke et defineret krav til dækproducenterne om, at dækket er særligt udviklet til at kunne bruges til kørsel i vinterføre, det vil sige, at der ikke er yderligere krav til mærkningen, understreger Volker Nitz.
Det er i modsætning til den såkaldte 3PMSF-mærkning - med bjergtinde- eller snefnugsymbolet som er en forkortelse af "Three-Peak Mountain Snowflake". Det er ved at fortrænge M+S rundt i Europa. 3PMSF er blevet lovkrav i Tyskland med en overgangsordning, der dog tillader brug af allerede monterede M+S-mærkede dæk i en længere periode.
- Det er også blevet lovkrav i Sverige, så vi er også bagud på den konto. Det er endnu ikke blevet et decideret EU-krav, at alle rigtige vinterdæk skal mærkes med 3PMSF, men der er klare definitioner for, hvad dækket som minimum skal kunne præstere for at kunne opnå 3PMSF mærkningen, siger Volker Nitz og fortsætter:
- Vi har gjort transportministeren opmærksom på behovet for en harmonisering på det område.
Dæklabel.dk er førende i Europa - men ukendt
Dækbranchen beder transportministeren om hjælp til at udbrede neutral hjemmeside, der guider forbrugere og værksteder i dækvalg via nummerpladeopslag.