Giv garanti med garanti

JURA Reklamationsret og garanti er noget som stadig kan volde hovedbrud for mange, og forståelsen af begreberne og udformning af vilkår giver stadig anledning til mange misforståelser. Jeg har på det seneste været involveret i flere sager, hvor det på forskellig vis er gået galt for i hvert fald den ene af parterne.

Den første sag jeg vil nævne, er en retssag om det meget fortærskede emne "solgt engros til cvr. nr." og lignende formuleringer.

En forhandler havde solgt en ældre varebil til en erhvervsdrivende, og der var ikke uenighed om, at det var en handel mellem to professionelle parter, altså et handelskøb, hvor købelovens reklamationsbestemmelser kan fraskrives, hvis det er aftalt. Der var ingen slutsedlen, men udelukkende en faktura med formuleringen "engros til cvr.nr. ifølge aftale".

Selvfølgelig gik bilen i stykker, idet motoren havarede på grund af en tidligere reparation. Det var der heller ikke uenighed om. Spørgsmålet var, om der med den nævnte formulering i fakturaen var indgået en aftale om, at reklamationsretten var fraskrevet.

På det punkt er dommen helt klar. Retten fandt ikke, at køberen med modtagelse af en faktura med den nævnte ordlyd, kan siges at have tiltrådt, at der ikke var reklamationsret.

Retten lagde endvidere til grund, at det var usikkert hvad begrebet dækkede over, og eftersom fakturaen først blev modtaget efter handlens indgåelse, havde sælger ikke løftet beviset for, at der var indgået en sådan aftale.

Køberen fik derfor medhold i at sælger skulle betale et beløb svarende til reparationsomkostningerne.

Læren er derfor, at hvis man mener, at reklamationsretten ikke skal gælde, så skal det helt specifikt være aftalt, og det skal stå i slutsedlen. Ellers kan sælger ikke bevise en sådan aftale. Og så skal jeg præcisere at det udelukkende kan benyttes ved handel mellem erhvervsdrivende, altså i handelskøb.

Afhentningstilbud
Den anden sag jeg vil nævne, er en ny sag fra Ankenævnet, hvor en forhandler havde solgt en ni år gammel bil for 61.000 kr. Af slutsedlen fremgik, at "bilen er solgt som afhentningstilbud, uden nogen form for mekanisk eller kosmetisk klargøring, derfor ingen garanti eller reklamationsret af nogen art. Se tilstandsrapport".

Der var udfærdiget en tilstandsrapport for bilen bestående af et to-siders dokument med 55 specifikke punkter omhandlende både store og små ting, såsom, motor, gear, kobling lys, lygter, bremser osv. Der var plads til markering af henholdsvis "fejl" og "OK".

Af de 55 punkter var kun fire markeret som "OK". Det var batteripoler, lydsignalapparat, rat og spejle. Alt andet var markeret med fejl.

Bilen kunne dette til trods køre og fungere og efter 8.000 km. gik motoren i stykker.

Indklagede afviste reklamationen med henvisning til tilstandsrapporten, som klager også havde skrevet under på. Ankenævnet var - naturligvis vil jeg sige - ikke enig i, at en tilstandsrapport i den udformning kunne benyttes som en konkret ansvarsfraskrivelse i overensstemmelse med købelovens bestemmelser.

Den blev derfor tilsidesat som et generelt forbehold i strid med købelovens § 77. På grund af manglernes karakter, og da sælger havde afvist reklamationen var køber berettiget til at ophæve købet, hvilket betyder, at han kunne aflever bilen og få købesummen tilbage, dog med et mindre fradrag for brug af bilen.

Fejl på købstidspunktet
Den sidste sag jeg vil nævne, er også en ankenævnssag, som drejede sig om forståelsen af garantibegrebet sammenholdt med købelovens reklamationsret.

En kunde havde købt en seks år gammel bil for 64.000 kr. I slutsedlen var anført "3 mdr. 100% garanti". Ud over dette var der henvist til de almindelige betingelser og i disse var anført at Købelovens reklamationsbestemmelser var gældende. Kunden havde ved underskrivelsen af slutsedlen også skrevet under på at have modtaget og var bekendt med de "almindelige betingelser".

Striden i sagen gik på, at klager havde fået sin bil repareret på et andet værksted efter udløbet af de tre måneders garanti, og at han ikke forinden reparationen havde reklameret til sælger.

Køberen mente derfor, at sælger skulle betale for denne reparation, da han mente sig misinformeret med de tre måneders garanti, når købeloven havde en længere reklamationsret - eller garanti, som klager kaldte det.

Endnu engang måtte nævnet derfor præcisere, at købeloven giver en reklamationsret på 24 måneder for fejl, som var til stede på købstidspunktet, og at det i de første seks måneder er sælger, der skal sandsynliggøre, at en fejl ikke har været der ved købet.

Når man benytter ordet "garanti" skal køber stilles væsentlig bedre end efter lovgivningen, og det bliver man bl.a., ved, at garantien dækker alle fejl inden for den aftalte garantiperiode.

Det var også tilfældet her, og derfor var det helt i orden at give de tre måneders garanti, som var en forbedring i forhold til købelovens bestemmelser.

Kend loven
Det er dog vigtigt at præcisere, at en garanti ikke må påvirke forbrugerens ufravigelige rettigheder efter f.eks. købeloven, og i tvivlstilfælde skal der derfor være en henvisning til, at køberen bevarer sine ufravigelige rettigheder efter købeloven.

Henvisningen til de "almindelige betingelser" blev i dette tilfælde betragtet som tilstrækkelig. Klager fik derfor ikke medhold, da han havde ladet bilen reparere uden at reklamere til indklagede og de tre måneders garanti var ikke en begrænsning af hans lovmæssige rettigheder - tværtimod.

Hvis man giver en garanti, skal man derfor være opmærksom på, at den ikke må begrænse de lovbestemte rettigheder, og derfor er en henvisning enten konkret eller de til almindelige bestemmelser vigtig.

Samtidig er der dog også det princip, at man selv bærer ansvaret for at kende lovgivningen og dermed også rettighederne.