23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Bilforhandlere forsømmer onlinehandel

Danskerne vil gerne handle biler online, men få forhandlere tilbyder muligheden.

BILSALG Mens der er høj tilfredshed med forhandlerne, når der købes bil, så halter det fortsat med mulighederne for at købe bil på internettet. Det er reelt fortsat ikke muligt at købe bilen online i herhjemme.

Den konstatering kan overraske, når Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden, og vi sætter rekord på rekord for e-handel. Der købes rejser, tøj og andre forbrugsvarer i stor stil online, men der er stort set ikke mulighed for at købe en bil online, hverken ny og brugt.

Det viser en undersøgelse fra eBay, "Sådan køber danskerne bil," hvor eBay har spurgt over 1.000 danskerne der har købt bil inden for de seneste 12 måneder om deres oplevelser med handlen.

- Vores undersøgelse viser, at bilkøberne bruger mere og mere tid online i købsprocessen, men de klager over, at det endnu ikke er muligt at foretage en komplet bilhandel på internettet, siger Nikolaj Gjeding Larsen, direktør for Bilbasen og Bilinfo, der er ejet af eBay.

Det er andet år, eBay har udarbejdet undersøgelsen, og i år er der særlig fokus på onlineadfærden hos bilkøberne. Den tegner et klart billede af, at forbrugerne er klar til at handle bil online, men de savner en ensartet proces, hvor de samlet kan få afklaret værdien af byttebilen, finansiering- og forsikringstilbud, sammenligninger mellem forskellige bilmodeller i ét samlet flow.

- Kunderne giver os to klare signaler i analysen. Branchen skal forenkle og forbedre købsprocessen, og så skal den høje kundetilfredshed føres med over i den nye proces. Lykkes vi med det, så vil de danske forbrugere køber deres næste bil online, siger Nikolaj Gjeding Larsen. Han anbefaler, at forhandlere og importører ikke forsøger at løse problemstillingen på én gang, men starter med de mest oplagte muligheder.

- Kig på hvornår bilkøberne er på onlinebesøg i forretningen. Vores undersøgelse viser, at de er det sent i processen, hvor de er købsparate og praktisk talt sidder med kreditkortet i hånden. Derfor bør man designe kontaktpunkterne, så bilkøberne praktisk talt kan handle med det samme, siger Nikolaj Gjerding Larsen.

Købsprocessen ændrer sig
Hos brancheorganisationen Bilbranchen DI har der længe været fokus på onlinehandel. Bl.a. har Bilbranchen organiseret flere studieture til England og USA med forhandlerbesøg, hvor onlinehandel allerede er på et langt mere udviklet stadie end i Danmark.

- Der er ingen tvivl om, at købsprocessen ændrer sig i de her år. Beslutningen om bilkøb bliver i stigende grad påvirket af det, kunderne oplever hos forhandleren såvel som det de oplever online. Især de yngre bilkunder kan have en forventning om også at kunne færdiggøre handlen online. Derfor skal forhandlerne i dag og i årene frem kunne håndtere både det konventionelle salg såvel som det nye og digitale, lyder det fra Thomas Møller Sørensen, direktør i Bilbranchen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.125