23948sdkhjf

Applus åbner ny synshal i Brønderslev

Applus Bilsyn, der har 145 synshaller landet rundt, har 3. februar åbnet en ny synshal i Brønderslev i partnerskab med Nordjyske Auto.

SYN Bilisterne i Brønderslev og omegn får kortere til deres lokale bilsyn samt en række syns- og bilprodukter.

Sådan lyder, ifølge den lokale Applus-synsmedarbejder, Lars Madsen, kort og godt fordelene ved den nye synshal.

- Applus Bilsyn vandt i efteråret Årets Bilsyn-prisen for femte år i træk.

- Det er Danmarks bedste bilsynsvirksomhed, ganske enkelt. Vores kunder kan altid ringe til vores kundeservice, også uden for åbningstiden. Med Applus ServiceTjek, der er et nyt gratis og uforpligtende tilbud til kunderne, giver vi bilen et ekstra tjek og gratis vedligeholdelsestips. Herudover tilbyder vi folk i Brønderslev en gratis rustkontrol og gratis genindkaldelse, så vi automatisk booker det næste bilsyn, siger Lars Madsen.

Dør om dør

Den nye synshal har adresse på Aalborgvej 72 hos Nordjyske Auto tæt på Hirtshalsmotorvejen.

Applus Bilsyn har etableret en synshal på cirka 60 kvadratmeter med egen indgang.

De to virksomheder, der altså kommer til at ligge dør om dør, skal sammen servicere områdets kunder.

Tiltrækker nye kunder

Applus Bilsyns ledelse ser store perspektiver i åbningen i Brønderslev og muligheden for at arbejde sammen med en lokal mekaniker med et kundenetværk.

- Vores oplevelse er, at to komplimenterende bilvirksomheder, der går sammen, tiltrækker nye kunder, da man kan tilbyde nye kompetencer og hjælpe kunderne hurtigt og kompetent. Det tror vi også på bliver tilfældet her, siger adm. direktør hos Applus Bilsyn, Per V. Rasmussen

- Herudover har vi hos Applus Bilsyn, som de eneste i branchen, et kundeservicescore-system, hvor kunderne dagligt bedømmer indsatsen i synshallerne. Det tror jeg, at mange lokale kunder vil opfatte positivt. Det styrker tilliden til den service, vi leverer i Brønderslev, mener han.

Der var åbent hus den 4. februar i Brønderslev.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109