23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Fuldvoksen Porsche bygget i Lego

Halv Porsche, halv Lego. Lego World i Bella Center har et par godbider til bilfolket i vinterferien.

VINTERFERIE Det er mange år siden, der var biler i Bella. Men mindre kan måske også gøre det. De store udstillingshaller på Amager bliver nemlig fyldt med Lego-klodser og et af trækplastrene er et 1:1 model af den potente Porsche 911 RSR - cirka 4x2 meter og består af 50 procent Legoklodser og 50 procent original Porsche. Først er Porschen gennemskåret på midten og herefter er bilen bygget op igen i en præcis kopi med den anden halvdel bestående af ca. 350.000 Legoklodser.



Bilen er blevet til i et samarbejde mellem Porsche og Lego. Den er ejet af Porsche og har stået udstillet i Volkswagens showroom Autostadt i Wolfsburg og har tidligere været udstillet på Lego World i Holland og til 24-timers løb på Nürburgring i Tyskland. Det er første gang bilen udstilles i Danmark



Lego oplyser, at det har taget over 1000 timer at bygge den unikke Porsche 911 RSR.



Porschen er i øvrigt ikke det eneste bilindslag: Børn og voksne kan selv bygge med på en fire meter lang Lego Friends bus. Man bygger sin egen lille karosseridel, som bliver til en del af bussen, På den måde bygges Lego Friends-bussen op over de fire dage, hvor Lego World finder sted.



Centermotor erstatter hæk

En ægte Porsche 911 RSR erfra 2017 og er usædvanlig, idet Porsche har fået flyttet motoreren frem foran bagakslen og gearkassen ud bag bagakslen - og dermed har erstattet hækmotoren med en centermotor, som iøvrigt er en 6-cylindret boxer uden trykladning på 4.194 cm3, der yder 515 hk.



Lego World 2020 foregår i Bella Center Copenhagen fra 13. - 16. februar. Alle dage i tidsrummet kl. 10-17.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.126