23948sdkhjf

Lukusbilhus udvider på Fyn

Selected Car Group i Middelfart har opført et topmoderne bilhus til luksusbiler i millionklassen

BILHUS Selected Car Group i Middelfart har udvidet sit eksklusive bilhus, som består af en udstillingsdel i to etager med tilhørende kontor- og velfærdslokaler, klargøringsafsnit og bilopbevaring - også i to etager.

I december 2019 tog Selected Car Group en udvidelse på 2.300 kvm. i brug, Bilhuset, som kan ses fra motorvejen ved Middelfart, har herefter et samlet etageareal på 5.500 kvm.



Udvidelsen kommer bl.a. til at huse eksklusive superbiler fra Seleced Car Investments helt nye koncept inden for puljeinvestering. Her kan investorer med enten selskabsmidler, pensionsmidler eller frie midler investere i puljer bestående af nogle af verdens mest fantastiske biler.

Første investeringspulje, der består af superbiler, er netop blevet lukket, hvorfor timingen på udvidelsen går op i en højere enhed for Selected Car Group.

Stor samling af klassiske biler

Foruden superbiler til puljeinvestering, vil det nye byggeri desuden huse klassiske biler fra Selected Car Collection, der består af Europas fineste, kronologisk opbyggede samling af bilmærkerne Ferrari, Porsche, Mercedes-AMG, Lamborghini, BMW og Corvette m.m. fra 50’erne frem til i dag. Bilsamlingen, og resten af Selected Car Group udvikler sig fortsat med hastige skridt.

Læs også: Bilhus gearer op efter generationsskifte


- Tilbage i 2016, da vi byggede første gang, kunne vi ikke forudse hvor hurtigt forretningen ville udvikle sig. Da vi senere nåede frem til, at en udvidelse var nødvendig, arbejdede vi med 600-800 kvm. i grundplan. Men vi nåede altså frem til 2.300 kvm, siger operations- og servicechef Morten Jensen fra Selected Car Group.

Det er entreprenørfirmaet BASE Erhverv, der har stået for opførelsen af det nye bilhus.

Søsterselskabet Selected Car Leasing er desuden prominent placeret med udstillingslokaler på Strandvejen i Hellerup.

Om firmaet

Selected Car Group er ejet af erhvervsmanden Torben Østergaard-Nielsen, og åbnede dørene i august 2017. Gruppen består af Selected Car Leasing, der formidler premiumbiler i leasingøjemed, Selected Car Collection, et eventhus ombygget omkring en af Europas fineste bilsamlinger samt Selected Car Investment, der forhandler samler- og investeringsbiler.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.11