23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Hvornår er en bil købt fuldt ud?

JURAKLUMME: En sag, der gik helt til Højesteret, viser , at det kan være svært at gardere sig mod bedragere - i dette tilfælde; en svigefuld kæreste og en anløben forhandler.

JURA Et forsigtigt gæt er, at et flertal af læsere af dette indlæg vil svare, at bilen naturligvis er købt fuldt ud, når der er indgået en aftale, som er efterfulgt af betaling henholdsvis overdragelse af bil, registreringsattest og nøgler.

Sådan går det da heldigvis også i langt de fleste tilfælde, men desværre dukker der fra tid til anden nogle lidt - uhyggelige - sager op, der viser, at uanset hvor forsigtig man er, som bilforhandler, så kan man brænde man fingrene.

En sådan sag har for nylig været behandlet i Højesteret, hvor en køber af bilen fra en bilforhandler blev den endelige taber - primært fordi den mellemliggende bilforhandler var gået konkurs.

I sagen ejede en kvinde BMW 325i aut Coupe fra 2006. Hendes kæreste var indsat som registreret bruger.

I oktober 2015 solgte kæresten bilen til en bilforhandler. Han overdrog bilen sammen med bilens originale registreringsattest og en skriftlig fuldmagt fra kvinden (ejeren) med en forfalsket underskrift.

Kæresten dømt for underslæb
Da kvinden fandt ud af dette blot tre dage efter, kontaktede hun en advokat, der straks bad bilforhandleren om at udlevere bilen. Da dette ikke skete, blev der dagen efter indgivet politianmeldelse med anmodning om beslaglæggelse af bilen fra bilforhandleren. Kæresten blev ved samme lejlighed anmeldt for underslæb og dokumentfalsk.

Bilforhandleren udleverede fortsat ikke bilen, hvorefter kvinden anlagde sag mod bilforhandleren med påstand om, at han skulle udlevere bilen.

I januar 2018 afsagde byretten en dom, hvorefter bilforhandleren skulle udlevere bilen. Bilforhandleren havde på dette tidspunkt oplyst, at han havde omregistreret, men ikke solgt bilen. I mellemtiden - i januar 2017 - var kæresten blevet dømt for underslæb og dokumentfalsk.

Nægtede at udlevere bilen
Bilforhandleren ankede dommen, og landsretten stadfæstede afgørelsen i januar 2019. Bilforhandleren blev herefter erklæret konkurs i februar 2019, og herefter stod det klart, at bilforhandleren havde solgt bilen helt tilbage i december 2016.

Kvinden rejste derefter sit udleveringskrav mod den nye ejer af bilen, som havde købt den i god tro af bilforhandleren.

Den nye ejer nægtede naturligvis at udlevere bilen, hvorfor sagen endte i først fogedretten, siden landsretten og til sidst Højesteret.

Fogedretten gav den nye ejer medhold. Fogedretten lagde i den forbindelse særlig vægt på, at den nye ejer på alle måder havde været i god tro omkring bilforhandlerens ret til bilen, da han købte den i december 2016.

Denne afgørelse stadfæstede landsretten og lagde særligt vægt på, at bilen var købt af en professionel bilforhandler. Dette vidste kvinden, da hun rejste udleveringskravet mod bilforhandleren, men til trods herfor havde hun "kun" opstartet en almindelig retssag. Kvinden burde med andre ord have forudset, at der var en betydelig risiko for, at bilen kunne blive solgt fra bilforhandleren i perioden.

Heftig afgørelse
Højesteret var ikke enig.

Den lagde vægt på, at kvinden havde gjort alt, hvad hun kunne, herunder både opstartet en retssag og indgivet politianmeldelse med anmodning om beslaglæggelse.

Når en genstand stjæles og efterfølgende sælges, så har den oprindelige ejer ret til at få den udleveret igen. Dette udgangspunkt fraviges kun, hvis ejeren har udvist en betydelig uforsigtighed eller en urimelig passivitet.

Med dette in mente kom Højesteret herefter frem til, at kvinden havde gjort alt, hvad hun kunne, for at forhindre, at bilen blev videresolgt. Herefter kunne det ikke komme hende til skade, at hun muligvis kunne have gjort mere i forhold til bilforhandleren, og derfor var hun den retmæssige ejer af bilen.

Afgørelsen er heftig - for hvordan skulle hverken den nye ejer eller kvinden have sikret sig anderledes?

Til gengæld er der noget, der tyder på, at bilforhandleren var lidt ulden i kanten, når han under hele sagen frem til dommen i 2019 fastholdt, at bilen ikke var solgt.

Så hvad kan man gøre i et sådant tilfældet? Hvordan kan man sikre sig som køber? Det korte - men lidt ubrugelige svar - er, at det kan man ikke. Dem, der vil snyde, de slipper som oftest af sted med det.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.125|