23948sdkhjf

Ny dieselregning til Daimler

De ekstra udgifter på omkring 11 milliarder kroner skyldes blandt andet omkostninger til retssager og tilbagekaldelser af biler

DIESELGATE Dieselskandalen i Tyskland koster Daimler yderligere 1,5 milliarder euro, svarende til omkring 11 milliarder kroner. Det skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

Bilkoncernens hovedkvarter i Stuttgart siger til nyhedsbureauet, at de ekstra udgifter primært skyldes tilbagekaldelser af biler og sagsomkostninger i forbindelse med retssager omkring skandalen.

I lighed med Volkswagen-koncernen har Daimler snydt med udledninger fra dieselmotorer.

Med en særlig software har det været muligt at leve op til miljøkrav i tests i laboratorier. Men udledningen af partikler har i virkeligheden været langt højere, når dieselbilerne har kørt i den almindelige trafik.

Vil skære 10.000 job

Dieselskandalen samt nye store investeringer i elbiler og ny produktioner har reduceret koncernens indtjening betydeligt.

Det oplyser Daimler, som venter, at indtjeningen i 2019 inden betaling af renter og skatter ventes at falde til 5,6 milliarder euro (omkring 42 milliarder kroner).

Året før var Daimlers indtjening næsten 11,1 milliard euro (omkring 83 milliarder kroner).

Den nye topchef i Daimler, svenske Ola Kaellenius, vil den 11. februar offentliggøre årsregnskabet for 2019

Olla Kaellenius har annonceret et program med store nedskæringer, som skal føre til besparelser på 1,4 milliard euro (op mod 10,5 milliard kroner) i 2022 med nedlæggelser af over 10.000 job.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.094