23948sdkhjf

VW-koncernchef: Den klassiske bilfabriks tid er slut

Herbert Diess, øverste chef i Volkswagen-koncernen, siger det lige ud: Det er tid at slagte de hellige køer. Samtidig peger han på, at VW betragtes som en bilkoncern, mens Tesla er en tech-koncern.

VOLKSWAGEN-KONCERNEN – Tiden er inde til at slagte de hellige køer.

Volkswagen-koncernens øverste chef, chief executive Herbert Diess, gør det klart for hele koncernen, at der er store omvæltninger på vej.

 - Vi er en bil-koncern, vores store konkurrent er en tech-koncern. Vi må indse fyringer – og vi må koncentrere os om vores core business.

Sådan udtalte Herbert Diess ifølge det internationale finansmedie Bloomberg til i alt 120 topfolk i koncernen i sin årlige tale præcist rettet til dem. Diess ikke alene pegede på Volkswagen-koncernen, men advarede om, at alle verdens største bilfabrikker må ”slagte nogle hellige køer” og transformere sig selv til tech-selskaber for at overleve i den internationale bilindustri. Diess sagde således:

- Vores værdi bliver vurderet som en bilkoncern, mens Tesla vurderes som en tech-virksomhed.

Han sagde videre, at Volkswagens software-kompetence vil være afgørende for koncernens værdi i fremtiden.

Den tyske koncern har investeret mere end nogen anden bilkoncern i at udvikle elbiler, men ikke desto mindre er Volkswagen på vej ind i et år, hvor den er nødt til at sælge hundrede tusinder elbiler for at undgå kæmpebøder for ikke at leve op til EU-krav om CO2-udslip.

Koncernes øverste chef antydede også en yderligere opdeling af Volkswagen Group, der i øjeblikket består af 12 mærker, herunder Audi, Porsche og Seat.  Han pointerede, at VW ville omstrukturere sin portefølje med et "klart fokus på kerneforretningen."

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.144